Ændrede forventninger til året

Selskabsmeddelelse nr. 6/2017


Fjerritslev, 2017-06-30 13:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Migatronic har i de første 6 måneder af 2017 ikke nået det omsætningsniveau, der var forventet ved årets indgang.

Salget af standard svejsemaskiner har været tilfredsstillende trods et stort prispres.

Det er salget inden for automatisering, der ikke når det budgetterede niveau. Dels har der ikke været den forventede ordreindgang af komplette automatiseringsanlæg, og dels er der sket en forsinkelse i udviklingen af dedikerede svejsemaskiner til eksterne integratorer og systembyggere. Det har haft en betydelig indflydelse på afsætningen specielt i Kina.  

På den baggrund ændrer vi forventningerne for året til en omsætningsstigning på 3-6% i forhold til 2016 samt et resultat i niveauet 6-9 mio. kr. før skat. De oprindelige forventninger var en omsætningsstigning på 5-8% og et resultat i niveauet 13-16 mio. kr. før skat.

Med venlig hilsen

Svejsemaskinefabrikken
MIGATRONIC A/S

Peter Roed                         Niels Jørn Jakobsen          
Bestyrelsesformand            Adm. direktør

 

 

 

 

 

 


Attachments

Med nr 6-17 Forventninger.pdf