North Media A/S præciserer og opjusterer resultatforventningerne for 2017 og forventer betydelig resultatfremgang i 2018


Selskabsmeddelelse nr. 06-17

17. august 2017

 

Forventningerne til koncernens omsætning i 2017 reduceres til 860-890 mio. kr. mod tidligere 865-910 mio. kr. Koncernens forventninger til EBIT før særlige poster præciseres og forbedres derimod til mellem -20 mio. kr. og 0 mio. kr. mod tidligere mellem -30 mio. kr. og -5 mio. kr. for 2017.

PostNord meddelte i marts 2017, at de pr. 1. januar 2018 vil omlægge produktionsmodellen. Omlægningen medfører, som omtalt i North Media selskabsmeddelelse nr. 03-17 af 8. marts 2017 blandt andet, at PostNord ikke længere vil kunne omdele ugeaviser og tryksager på få og på forhånd fastlagte ugedage. Dermed har PostNord formentlig trukket sig ud af væsentlige dele af markedet for omdeling af ugeaviser og tryksager. På den baggrund har FK Distribution indgået nye kundeaftaler i 2. kvartal 2017. De nye kundeaftaler vil dog primært påvirke driften i 2018.

I 2018 er der en række usikre forhold, som kan påvirke positivt og negativt. Dette inkluderer blandt andet den generelle markedsudvikling samt FK Distributions omkostninger til implementering af ny midtugeomdeling. Men FK Distribution forventer yderligere tilgang af nye kunder, og North Media Aviser har reduceret omkostningsbasen i væsentlig grad. På den baggrund forventes koncernens EBIT i 2018 at blive forbedret betydeligt.

Koncernen forventer at offentliggøre halvårsrapport 2017 fredag den 18. august 2017.

Yderligere oplysninger
Kåre Wigh, ordførende koncerndirektør & CFO, mobil +45 2565 2145.

Med venlig hilsen
North Media A/S

 

Kåre Wigh
Ordførende koncerndirektør & CFO