Delårsrapport for Arkil Holding A/S for 3. kvartal 2017


Positiv resultatudvikling resulterede i opjustering

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2017.

Hovedpunkter for 3. kvartal 2017

• I 3. kvartal 2017 blev omsætningen 913,8 mio. kr. mod 881,4 mio. kr. sidste år.
• I de første 9 måneder af 2017 blev omsætningen 2.243,0 mio. kr. mod 2.187,2 mio. kr. sidste år.
• Primært driftsresultat (EBIT) er i 3. kvartal 2017 realiseret med 83,6 mio. kr. mod 51,0 mio. kr. sidste år.
• Primært driftsresultat (EBIT) er i de første 9 måneder af 2017 realiseret med 116,1 mio. kr. mod -21,1 mio. kr. sidste år. EBIT i 2016 var negativt påvirket af nedskrivninger på problemramte projekter med 67,1 mio. kr.
• Resultat før skat er i de første 9 måneder af 2017 realiseret med 114,0 mio. kr. mod -22,1 mio. kr. sidste år.

Opjustering af forventningerne til 2017

• Koncernens omsætning for 2017 forventes fortsat realiseret i niveauet 3.100 mio. kr.
• Resultatet for 2017 før skat forventes nu, på baggrund af det realiserede resultat for de første 9 måneder og den aktuelle ordresituation, realiseret i niveauet 120 – 150 mio. kr., som meddelt i selskabsmeddelelsen af 23. november 2017.

Jesper Arkil, administrerende direktør, udtaler:
”Der er som forventet indtruffet et fald i udbudsmængden på særligt den statslige vejinfrastruktur, men det er lykkedes at opveje faldet med aktivitet på andre områder. 3. kvartal har udvist en fortsat forbedret lønsomhed på de udførte projekter med en overskudsgrad på 9,1% for kvartalet på et let stigende aktivitetsniveau. Løn-somheden er noget højere end sædvanligt og forventet på tværs af koncernens faglige og geografiske aktivi-tetsområder, såvel i Danmark som i udlandet, hvilket er baggrunden for den udmeldte opjustering af forventnin-ger til helåret“.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Jesper Arkil på tlf. 20669308.

Haderslev, den 29. november 2017

Arkil Holding A/S


Agnete Raaschou-Nielsen
Formand for bestyrelsen

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/68422477-8506-4617-a48b-6d963c19bafe


Attachments

Delårsrapport_arkilholding_3kvartal17