NPinvestor.com A/S: Aktie udbud garanteres. Udbudsperioden slutter mandag den 15. januar kl. 23.59.


MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN. Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i NPinvestor.com A/S ("NPinvestor" eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet den 1/12 2017 har offentliggjort i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North København. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets adresse og - med visse undtagelser - på hjemmesiden www.npinvestor.com

Selskabsmeddelelse nr. 7/2018.

  1. januar 2018

Aktie udbud i NPinvestor.com A/S opnår tegningsgaranti. Udbudsperioden slutter mandag den 15. januar kl. 23.59.

Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 5-2017 af 1. december 2017 og prospektet offentliggjort den 1. december 2017 vedrørende børsintroduktionen og udbuddet af aktier i NPinvestor.com A/S samt tillægsprospekt offentliggjort den 18. december 2017, offentliggør NPinvestor.com A/S dags dato den 9. januar 2018, at minimumsudbuddet af aktier sikres som følge af tilpas antal tegninger fra nye aktionærer og en tegningsgaranti stillet af en kreds af eksisterende aktionærer.

Selskabets aktieudbud og børsproces startede den 1. december 2017 og blev forlænget den 18. december 2018, hvor investorer har kunnet tegne aktier via deres netbank eller en fysisk tegningsblanket. Nye investorer har afgivet tegninger af selskabets aktier i et sådan tilstrækkeligt omfang, at i kombination med en lille kreds af eksisterende aktionærers tegningsgarantier sikres udbuddet gennemført idet det samlede minimum tegnede beløb bliver de i prospektet angivne 14 mio. kr.

Tegningsgarantien stilles bl.a. af stor-aktionæren Erik Damgaard som også har en central rolle for udviklingen af selskabets teknologi og tradingplatformen Straticator. Det betyder at udbuddet af aktier i NPinvesor.com A/S som minimum bliver tegning af 1.000.000 aktier og dermed opfyldes betingelsen for at gennemføre udbuddet jf. prospektet. Derved kan NPinvestor.com A/S søge om godkendelse til optagelse af selskabets aktier til handel på Nasdaq First North i henhold til reglerne i Nasdaq Nordic Rulebook.

Udbuddet lukkes som planlagt den 15. januar 2018 kl. 23.59 og derfor kan interesserede investorer stadig nå at tage aktier. Interesserede kan læse om udbuddet på selskabets hjemmeside https://npinvestor.com/

Plan for udbud og børsnotering

Resultatet af Udbuddet, herunder antal solgte aktier og tildeling af aktier, forventes offentliggjort den 17. januar 2018 kl. 07.30. Første handelsdag for NPinvestor.com A/S aktier på Nasdaq First North i København forventes også at være den 17. januar 2018 under symbolet "NPINV" og ISIN-kode DK0060827269.

Betaling for og afvikling af de udbudte aktier i forbindelse med Udbuddet forventes at ske den 19. januar 2018 mod kontant betaling. De udbudte aktier leveres elektronisk til investorernes konti hos VP SECURITIES A/S i form af eksisterende aktier i NPinvestor.com A/S stillet til rådighed af NPinvestor.com A/S' stor-aktionærer, ED Equity Partner APS og F. Andersen Management ApS, i henhold til en aktielånsaftale. ED Equity Partner APS og F. Andersen Management ApS vil få tilbageleveret et tilsvarende antal nye aktier i NPinvestor.com A/S. Disse nye aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North i København den 22. januar 2018 i den samme ISIN-kode (DK0060827269), som NPinvestor.com A/S’ eksisterende aktier.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: 4060 3239, e-mail: jfa@npinvestor.dk

Certified Advisor:

Per Vestergaard, CDI Global ApS, Vestre Havnepromenade 5, 5., 9000 Aalborg, tlf. + 45 2176 4317

Vigtig information

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i NPinvestor.com A/S ("NPinvestor" eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet har offentliggjort d. 1. december 2017 i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North i København. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets adresse og - med visse undtagelser - på Selskabets hjemmeside.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner.

De aktier, hvortil der henvises, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering i henhold til eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at registrere aktierne, hvortil der henvises, i USA eller foretage et offentligt udbud af aktierne i USA.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Område ("EØS-medlemsstat"), ud over Danmark, der har implementeret direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelses-bestemmelser i de enkelte medlemsstater, "Prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer som defineret i Prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

NPinvestor.com A/S

Copenhagen Fintech Lab

Applebys Plads 7,

1411 København K

CVR: 26518199

+45 8830 0000

Info@npinvestor.com

www.npinvestor.com

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/deedbe8d-3cba-488a-8f04-da3302511dfe


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 7-09012018