Hvidbjerg Bank A/S kom ud af 2017 med det bedste resultat før skat nogensinde.
Årets resultat før skat blev på 17,7 mio. kr. mod 14,7 mio. kr. i 2016.
På flere områder viser bankens årsrapport for 2017 positive tendenser:
- Bankens netto rente- og gebyrindtægter for 2017 viser en indtjening på 72,0 mio. kr., og er den bedste toplinje i bankens historie.
- Basisindtjeningen på 21,0 mio. kr. er steget med 8,4 % i forhold til 2016 og rammer dermed toppen af det udmeldte interval for 2017, som var 17 – 21 mio. kr.
- Egenkapitalforrentningen før skat udgør 13,9 %.
- Udlån er forøget med 77,2 mio. kr., svarende til 11,4 %.
- Nedskrivningerne er med et beløb på 1,4 mio. kr. på et lavt niveau. Det svarer til en nedskrivningsprocent på 0,1 %.
- Bankens kapitalprocent er øget til 16,4 % mod 14,6 % ultimo 2016.
- Bankens solvensbehov er reduceret til 8,8 % mod 9,1 % ultimo 2016.
- Banken har dermed en kapitaloverdækning på 6,35 % efter modregning af ny kapitalbuffer på 1,25 %.
- Forventninger til 2018 er et resultat før skat på 13 – 18 mio. kr.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på telefon 9695 5220 eller på mail jo@hvidbjergbank.dk.
http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/e6ef2214-5852-4ab8-8789-879e78f69e2e