Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Jobindex A/S


Der afholdes generalforsamling i Jobindex A/S fredag den 20. april 2018 kl. 8:30 på selskabets adresse, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg. Generalforsamlingen afholdes i selskabets kantine, og i forbindelse med generalforsamlingen vil der blive serveret en let morgenmad. 

Bestyrelsen foreslår bl.a., at selskabet udbetaler udbytte på 70 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 63 mio. kr. Som bestyrelsesmedlemmer foreslår bestyrelsen genvalg af formand Ole Timm, Charlotte Theisen, Michael Vilhelm Nielsen og Kaare Danielsen. 

Dagsorden for generalforsamlingen fremgår af den vedlagte indkaldelse. Skriftlig invitation, der også fungerer som adgangskort, er sendt pr. post til alle navnenoterede aktionærer. Tilmelding til generalforsamlingen sker pr. email til adressen: generalforsamling@jobindex.dk 

Generalforsamlingen vil blive streamet på adressen: www.Jobindex.dk/generalforsamling

Vedlagt: Indkaldelse til ordinær generalforsamling


Attachments

IndkaldelseGeneralforsamling2018v2