NewCap Holding A/S – Etablering af warrantprogram til en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB samt til én ledende medarbejder i selskabets direktion & tilbagekøbe af uudnyttede warrants fra fratrådte medar


Selskabsmeddelelse nr. 6 / 2018

20. april 2018

NewCap Holding A/S – Etablering af warrantprogram til en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB samt til én ledende medarbejder i selskabets direktion & tilbagekøbe af uudnyttede warrants fra fratrådte medarbejdere

Warrantprogram

Bestyrelsen har dags dato besluttet delvist at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes § 9 og har således udstedt i alt 4.026.000 warrants, fordelt på (i) en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB, og (ii) én ledende medarbejder i selskabets direktion.

Formål
Målsætningen med tildelingen af warrants til de konkrete ledende medarbejdere er, at fastholde højt kvalificerede medarbejdere i koncernen og sikre, at der både på kort og lang sigt er interessesammenfald mellem selskabet og de pågældende ledende medarbejdere.

Modtagere, udnyttelsespris og udnyttelsesperiode
Der udstedes i alt 4.026.000 warrants i selskabet. 788.000 warrants udstedes til en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB. De resterende 3.238.000 warrants udstedes til én ledende medarbejder i selskabets direktion.

De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB køber deres warrants af selskabet for et beløb på i alt DKK 198.059, svarende til DKK 0,25 pr. warrant, mens den ledende medarbejder i selskabets direktion tildeles warrants vederlagsfrit.

De udstedte warrants giver ret til tegning af op til i alt 4.026.000 nye aktier i NewCap Holding A/S á DKK 0,50 pr. styk, svarende til 0,97 % af selskabets totale udestående aktiekapital på fuldt udvandet basis. Tegningskursen er fastsat til 324, svarende til DKK 1,62 pr. aktie á DKK 0,50 pr. styk, beregnet dags dato som den volumenvægtede gennemsnitskurs på selskabets børsnoterede aktier opgjort over de seneste 10 handelsdage, tillagt 10 %, svarende til en overkurs på DKK 0,12 pr. aktie á nominelt DKK 0,50 i forhold til den noterede slutkurs på selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S pr. gårs dato.

De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB kan udnytte deres warrants helt eller delvist i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020. Den ledende medarbejder i selskabets direktion kan, helt eller delvist, udnytte (i) 1.124.000 warrants i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2019, og (ii) 2.114.000 warrants i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020. Eventuelle uudnyttede warrants bortfalder efter udløbet af de anførte ordinære udnyttelsesperioder.

I tillæg til den ordinære udnyttelse af warrants, der er beskrevet ovenfor, er modtagerne ekstraordinært berettigede til at udnytte de erhvervede warrants helt eller delvist forud for de anførte udnyttelsesperioder, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af en beslutning om (i) at likvidere selskabet, (ii) at fusionere selskabet, med selskabet som det ophørende selskab, (iii) at spalte selskabet, eller (iv) at afnotere selskabets aktier fra handel på Nasdaq Copenhagen A/S. En tilsvarende ret til ekstraordinært at udnytte de udstedte warrants helt eller delvist gælder for de ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB, hvis selskabet ophører med at have bestemmende indflydelse over Hjerta Norden AB. Endelig kan der opstå en ekstraordinær udnyttelsesperiode efter udløbet af de ordinære udnyttelsesperioder, hvis en ledende mararbejder måtte have været forhindret i lovligt at udnytte warrants i en udnyttelsesperiode som følge af besiddelse af intern viden. I så fald vil den pågældende ledende medarbejder være berettiget til at udnytte warrants i umiddelbar forlængelse af selskabets førstkommende offentliggørelse af en halvårsrapport eller årsrapport efter udløbet af den relevante udnyttelsesperiode, hvorunder medarbejderen ikke besidder intern viden.

Udnyttelsen er betinget af modtagerens fortsatte ansættelse i koncernen. De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB er forpligtet og berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til NewCap Holding A/S, hvis de fratræder deres respektive stillinger i koncernen forud for udnyttelse af de erhvervede warrants. Den ledende medarbejder i selskabets direktion er ligeledes berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til NewCap Holding A/S, hvis han fratræder sin stilling i koncernen, idet eventuelle uudnyttede warrants dog bortfalder uden mulighed for tilbageslag eller anden kompensation, hvis han fratræder som bad leaver.

Markedsværdi
Det samlede antal tildelte warrants har en teoretisk markedsværdi på DKK 949.323 beregnet på basis af (i) Black-Scholes-modellen, (ii) en lukkekurs på selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 1,50 pr. gårs dato, (iii) en tegningskurs på 324, svarende til DKK 1,62 pr. aktie á 0,50, (iv) en risikofri rente på -0,26% % for warrants med treårig løbetid og -0,44% for warrants med toårig løbetid, (v) en estimeret volatilitet på 30 %, samt (vi) en løbetid på henholdsvis 2 og 3 år, idet warrants med en løbetid på 2 år har en teoretisk markedsværdi på DKK 219.923 pr. warrant, mens warrants med en løbetid på 3 år har en teoretisk markedsværdi på DKK 729.400 pr. warrant. 

Registrering
Bestyrelsen vil i Erhvervsstyrelsen sørge for registrering af de af udstedelsen afledte vedtægtsændringer.

Tilbagekøb af fratrådte medarbejderes uudnyttede warrants

Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 9 af 24. august 2016 og selskabsmeddelelse nr. 5 af 22. juni 2017 har selskabet udstedt i alt 4.070.000 warrants til en række ledende medarbejdere i selskabets datterselskaber Monyx Asset Management AB og Monyx AB.

Udnyttelse af de udstedte warrants er som tidligere meddelt betinget af modtagernes fortsatte ansættelse i koncernen, hvorfor modtagerne er forpligtet og berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til NewCap Holding A/S, til en pris svarende til markedsværdien opgjort i overensstemmelse med Black-Scholes værdiansættelsesmodel, i det tilfælde, at de fratræder deres stilling i koncernen forud for udnyttelse af de erhvervede warrants.

Selskabets bestyrelse skal herved meddele, at selskabet dags dato, i overensstemmelse med de indgåede warrantaftaler, har tilbagekøbt i alt 823.000 uudnyttede warrants fra to fratrådte medarbejdere.

Markedsværdi

609.000 warrants er tilbagekøbt til en teoretisk markedsdværdi på DKK 33.448, beregnet på basis af (i) Black-Scholes-modellen, (ii) en lukkekurs på selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 1,73 pr. 28. februar 2018, (iii) en aftalt tegningskurs på DKK 478, svarende til DKK 2,39 pr. aktie á 0,50, (iv) en risikofri rente på -0,47 %, (v) en estimeret volatilitet på 30 % samt (vi) en restløbetid på 1,2 år.

204.000 warrants er tilbagekøbt til en teoretisk markedsværdi på DKK 28.284, beregnet på basis af (i) Black-Scholes-modellen, (ii) en lukkekurs på selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 1.73 pr. 28. februar 2018, (iii) en aftalt tegningskurs på 456, svarende til DKK 2,28 pr. aktie á 0,50, (iv) en risikofri rente på -0,47 %, (v) en estimeret volatilitet på 30 % samt (vi) en restløbetid på 2,2 år.

Registrering

Bestyrelsen vil i Erhvervsstyrelsen sørge for at opdatere selskabets vedtægter, så det fremgår at antallet af udstedte warrants er 7.283.000 mod tidligere 4.070.000.

Med venlig hilsen

NewCap Holding A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen
Telefon: +45 2370 5885
Email: info@newcap.dk

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse 6 2018