Selskabsmeddelse 09-2018




GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT



ERRIA A/S, CVR-nr. 15300574
______________________________________________________________________________________________

                                                    
Den 4. juli 2018 afholdtes ekstraordinær generalforsam­ling i ERRIA A/S, CVR-nr. 15300574 på selskabets adresse, Torvet 21, 1., 4600 Køge.



Der forelå følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Forslag fra Ellegaard Holdings Pte. Ltd. om valg af ny bestyrelse
  3. Bemyndigelse til advokat Stefan Schwærter
  4. Eventuelt

Følgende blev ført til protokol:


Ad 1.         Advokat Stefan Schwærter valgtes som dirigent for generalforsamlingen.

Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.


Ad 2 og 3.  Forslag fra Ellegaard Holdings Pte. Ltd om valg af ny bestyrelse i selskabet i stedet for de nuværende bestyrelsesmedlemmer.

                 Peter Kristian Ellegaard redegjorde for baggrunden for kapitalejernes nye sammensætning og struktur. Peter Kristian Ellegaard motiverede forslaget om valg af ny bestyrelse for generalforsamlingen.

                 Følgende bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessammensætning blev efter konstitution valgt:

  1. Peter Kristian Ellegaard som bestyrelsesformand
  2. Flemming E. Ipsen som næstformand
  3. Lotte G. Lundberg som bestyrelsesmedlem
  4. Kristian Svarrer som bestyrelsesmedlem

                
Jesper Larsen (bestyrelsesformand), Claus Jarlgaard Jensen (næstformand) og Anne Kathrine Steenbjerge udtrådte af bestyrelsen.

                 I øvrigt blev advokat Stefan Schwærter med substitutionsret bemyndiget til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne overfor Erhvervsstyrelsen samt anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Nasdaq First North.
           

Ad 4.         Eventuelt.
                
                 Der forelå intet under punktet.



Generalforsamling hævet.



Som dirigent:


______________________
Stefan Schwærter