Vedhæftet information fra bestyrelsen i MT Højgaard A/S om en nedskrivning af deres forventninger til 2018.
For hele 2018 forventede MTH GROUP tidligere en omsætning omkring 6,8 mia. DKK, og et driftsresultat før særlige poster i niveauet 140 - 180 mio. DKK.
Dette er nu ændret til et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 0 – 50 mio. DKK. Omsætningen ventes uændret i forhold til tidligere.
Monberg & Thorsens forventninger til 2018 vil fortsat være, udover vor andel på 46% af MTH GROUP´s resultat efter skat og minoritetsinteresser, at driftsomkostningerne i Monberg & Thorsen forventes at være i niveauet 4 mio. kr., hvortil der eventuelt kommer yderligere omkostninger i forbindelse med de afgivne indeståelser og garantier ved salg af Dyrup A/S.
Som tidligere kommunikeret behandler bestyrelsen i Monberg & Thorsen A/S i morgen d. 16. august 2018 delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2018, som herefter offentliggøres sammen med delårsrapporten for MT Højgaard A/S.
Som en følge af selskabets manglende resultater, har bestyrelsen i MT Højgaard A/S meddelt, at adm. direktør Torben Biilmann pr. den 16. august fratræder sin stilling. Bestyrelsen påskønner Torben Biilmanns arbejde i selskabet gennem de sidste 6 år, og takker for hans indsats.
Indtil en ny adm. direktør kan starte, vil formandsskabet i MT Højgaard A/S varetage den daglige ledelse i tæt samarbejde med koncernledelsen.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Anders Heine Jensen på telefon +45 2048 8563.
Meddelelsen er også tilgængelig på www.monthor.dk
Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
MONBERG & THORSEN A/S
CVR-nr. 12 61 79 17
LEI 529900NA1V21KR5S7498
Ringager 4C 2. th.
2605 Brøndby
Vedhæftet fil