Selskabsmeddelelse nr. 11/2018


 

 

 

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

ERRIA A/S

cvr no. 15300574

 

 

 

Tidspunkt:      torsdag den 20. september 2018 kl. 10:00.

Sted:              Torvet 21A, 1., 4600 Køge

Bestyrelsen har udpeget advokat Søren Storgaard, Bag Haverne 32, 4600 Køge, som dirigent.

 

 

 

DAGSORDEN

 

1.           Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil den 19. september 2023 til ad en eller flere gange at optage et eller flere lån på minimum kr. 250.000 og op til kr. 20.000.000 i alt inden for bemyndigelsesperioden ved udstedelse af konvertible gældsbreve uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, samt til at foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse på minimum nominelt kr. 1,00 og maksimalt nominelt kr. 20.000.000. Bemyndigelsen indsættes som nyt pkt. 18 i selskabets vedtægter.

 

2.           Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil den 19. september 2023 til ad en eller flere gange at forhøje selskabets kapital med indtil nominelt kr. 789.668,60 i alt inden for bemyndigelsesperioden ved udstedelse af nye kapitalandele ved kontant indbetaling eller helt eller delvis indbetaling ved apportindskud. Kapitalforhøjelser sker uden fortegningsret for eksisterende kapitalejere og skal ske til markedskurs, som nærmere fastsat af bestyrelsen efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Bemyndigelsen indsættes som nyt pkt. 19 i selskabets vedtægter.

 

3.           Ændring af vedtægter ved tilføjelse af nyt pkt. 18 og 19.

 

4.           Bemyndigelse til dirigenten om anmeldelse af det vedtagne til Erhvervsstyrelsen

 

 

Bevæggrunde

Bestyrelsen har valgt at fremsætte ovenstående forslag for at styrke selskabets kapitalberedskab med henblik på at kunne accelerere selskabets bestræbelser på en turn-around. Formålet er tillige at klargøre selskabet til på sigt at udføre en vækststrategi. Bestyrelsen forventer at anvende de foreslåede bemyndigelser i takt med selskabets kapitalbehov.

 

 

Særlige vedtagelseskrav

De fremsatte forslag på dagsordenen kan vedtages med 2/3 deles flertal, jf. selskabslovens § 106.

Selskabets aktiekapital udgør kr. 7.896.686,00, fordelt på aktier a kr. 1,00. Hver aktie på nominelt kr. 1,00 giver én stemme.

Registreringsdatoen er 13. september 2018 kl. 23.59 (vedtægternes § 4a), dog således, at for aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten yderligere betinget af, at aktionæren senest på tidspunktet for indkaldelsen dvs. 29. august 2018, er blevet noteret i aktiebogen, eller aktionæren senest på samme tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor selskabet (vedtægternes § 7).

Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på den ekstraordinære generalforsamling. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

 

 

Adgangskort

Aktionærer der ønsker at deltage i ekstraordinær generalforsamling skal bestille adgangskort. Adgangskort kan rekvireres via VP Investor Services hjemmeside (Tryk her), eller hos Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge (tlf.:3336 4400 eller e-mail: aktionaer@erria.dk) senest 17. september 2018.

 

 

Fuldmagt

Såfremt en aktionær ønsker at afgive fuldmagt kan dette gøres online hos VP investor Services (Tryk her), eller på vedlagte fuldmagts – og brevstemmeblanket. Fuldmagts– og brevstemmeblanketten kan desuden downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts– og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest 17. september 2018. 

 

 

Brevstemme

Aktionærerne kan ligeledes brevstemme online via VP investor Services (Tryk her), eller skriftligt ved brug af vedlagte fuldmagts- og brevstemmeblanket.  Fuldmagts– og brevstemmeblanketten kan desuden downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts– og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge, i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest onsdag den 19. september 2018, kl. 12.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

 

 

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan frem til datoen for den ekstraordinære generalforsamling stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for den ekstraordinære generalforsamling ved skriftlig henvendelse til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge, eller på e-mail: aktionaer@erria.dk.

 

 

Oplysninger om ekstraordinær generalforsamling

På selskabets hjemmeside www.erria.dk vil indkaldelsen, dagsordenen, de fuldstændige forslag, oversigt over gældende og udkast til nye vedtægter, selskabets årsrapport for 2017, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, fuldmagts- og brevstemmeblanketten til brug for den ekstraordinære generalforsamling og forslag til vedtægter være offentliggjort i perioden fra 29. august 2018. Oplysningerne vil tillige senest 2 uger før den ekstraordinære generalforsamling være fremlagt på selskabets hovedkontor i tidsrummet fra kl. 9:00 til kl. 16:00 til gennemsyn for aktionærerne.

 

 

 

Certified adviser
Kapital Partner, CVR 37364843
Peter Høgsted, +45 3133 0215
Havnegade 39, 1058 København K
+45 8988 7846
info@kapitalpartner.dk
www.kapitalpartner.dk

 

Vedhæftede filer


Attachments

2018.09.20 Registration form 2018.09.20 Proxy to Extraordinary General meeting in ERRIA 20180829 Foreslået ændringer - Vedtægter 2018-09-20 Konvertibelt Gældsbrev (Bilag 1 til Vedtægterne)