Ordinær generalforsamling afholdt den 31.08.2018


Vi kan oplyse, at egetæppers årsrapport af 30. april 2018 blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling i dag.

Samtidig godkendtes bestyrelsens vederlag for 2018/19, idet hvert bestyrelsesmedlem uændret modtager kr. 120.000 årligt. Bestyrelsens formand og næstformand modtager uændret et årligt tillæg på hhv. 2 og 1 gange det ordinære bestyrelseshonorar. Medlemmer af revisions- nominerings og vederlagsudvalget modtager uændret et årligt honorar på kr. 60.000.

Derudover blev det vedtaget at udbetale udbytte på kr. 6,50 pr. aktie.

Anne Mette Zachariassen udtræder af bestyrelsen og Søren Mygind Eskildsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Søren Mygind Eskildsen er 46 år og administrerende direktør for Louis Poulsen A/S. Søren har en baggrund som ingeniør med speciale i produktionsstyring samt industriel og kommerciel erfaring fra ledende stillinger hos Danfoss A/S, System TM A/S og Exhausto A/S.

De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, og EY genvalgtes som revisor.

Bestyrelsen blev bemyndiget til, i en periode på 5 år gældende fra den 31. august 2018, at lade selskabet opkøbe indtil nominelt kr. 2.000.000,00 egne aktier pr. år under henvisning til Selskabslovens § 198 til den til enhver tid gældende børskurs +/- 10%.

Med venlig hilsen
egetæpper a/s

Ebbe Malte Iversen
Bestyrelsesformand