Nr. 6/2018 Indkaldelse til ordinær generalforsamling


Aarhus, den 3. oktober 2018

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 06/2018

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

AGF A/S, CVR-nr. 83 83 99 10, afholder generalforsamling

torsdag den 25. oktober 2018 kl. 16.00

i Ceres Park, PR electronics Lounge, 2. sal, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.

Dagsorden:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  2. Fremlæggelse af revideret årsrapport
  3. Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport, samt meddelelse af decharge for direktion og bestyrelse
  4. Behandling af forslag fra aktionærer og bestyrelse
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt

Ad 4:
Der er ikke opstillet forslag fra aktionærer.

Forslag fra bestyrelsen:
Bestyrelsen foreslår selskabets vedtægter ændret jf. følgende:

  • At bestyrelsen i § 7 meddeles følgende forhøjede bemyndigelse til gennemførsel af kapitalforhøjelser:
     ”Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil 25. oktober 2023 ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med A-aktier og/eller B-aktier med indtil nom. 100.000.000 kr. Kapitalforhøjelse skal ske med fortegningsret for AGF A/S’ til enhver tid værende aktionærer, medmindre aktierne udbydes i fri tegning til markedskurs. Forhøjelsen af kapitalen kan helt eller delvist ske på anden måde end ved kontant indbetaling, herunder ved apportindskud eller ved konvertering af gæld til aktiekapital. De nye aktiers forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder i selskabet indtræder på det tidspunkt, hvor aktierne er fuldt indbetalte. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage de ændringer i selskabets vedtægter, som måtte være nødvendige som følge af udnyttelsen af denne bemyndigelse. Vilkårene for aktietegning fastsættes i øvrigt af bestyrelsen.”

Ad 5:
Alle bestyrelsesmedlemmer skal vælges eller genvælges hvert år og blev sidst valgt på den ordinære generalforsamling i 2017. Det betyder, at hvert bestyrelsesmedlems valgperiode udløber ved den ordinære generalforsamling i oktober 2018.

Bestyrelsen foreslår genvalg for en etårig periode af:

Lars Fournais
Jesper Ørskov Nielsen
Erik Meineche Schmidt
Uffe Jakobsen
Simon Francis Ratjen Schiølin

Carsten Ramsø Nørland søger ikke genvalg som medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår valg for en etårig periode af Kim Nørkjær Larsen.

Hvis de foreslåede kandidater vælges som bestyrelsesmedlemmer, vil bestyrelsen bestå af seks medlemmer.

 Ad 6: Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Tilmelding eller afgivelse af fuldmagt kan af navnenoterede aktionærer foretages senest den 22. oktober 2018 kl. 15.00 via aktionærportalen/-klubben på www.agf.dk. Adgangskort fremsendes elektronisk til den e-mailadresse, der angives på aktionærportalen ved tilmeldingen. Stemmesedler vil blive udleveret på generalforsamlingen.

Sidste frist for afgivelse af brevstemme er den 24. oktober kl. 12.00.

Dagsorden   og   årsrapport   for   2017/18   med   tilhørende   årsberetning   og   forsynet   med revisionspåtegning er fremlagt til eftersyn på selskabets kontor i Idrættens Hus Vest, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.

Selskabets nominelle aktiekapital udgør DKK 78.711.383. Aktiekapitalen er opdelt i A-aktier og B-aktier. 586.874 styk er A-aktier á nom. DKK 0,25, i alt nom. DKK 146.719. 314.258.657 styk er B-aktier á DKK 0,25, i alt nom. DKK 78.564.664. Hver A-aktie på nom. DKK 0,25 giver
10 stemmer, og hver B-aktie på nom. DKK 0,25 giver 1 stemme. Enhver aktionær har adgang til generalforsamlingen, når vedkommende senest den 22. oktober 2018 har tilmeldt sig via aktionærportalen på selskabets hjemmeside eller ved henvendelse til selskabets kontor.

Alene aktionærer, der besidder aktier i selskabet ved udløbet af registreringsdatoen, torsdag den 18. oktober 2017, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 06-2018_AGF AS indkalder til ordinær generalforsamling