Fortsat vækst i fritidstrafikken i årets tredje kvartal


 

Fortsat vækst i fritidstrafikken i årets tredje kvartal

Trafikudviklingen er i årets tre første kvartaler stort set på niveau med samme periode sidste år. Der er fortsat vækst i fritids- og businesstrafikken, mens pendlertrafikken er gået tilbage.

Vejtrafikken ligger 0,2 procent under samme periode sidste år. Der har været fortsat vækst for BroPas Fritid, som er steget med 3,3 procent, svarende til 217 biler per døgn, og for BroPas Business, som er steget med 4,2 procent, svarende til 192 køretøjer per døgn. Fragttrafikken steg totalt med 2,7 procent.

En tilbagegang kan ses i pendlertrafikken, som er faldet med 5,0 procent.

Indtægterne er steget med 21 millioner DKK, mens driftsomkostningerne er faldet med 5 millioner DKK. Resultatet før renter er på 1.137 millioner DKK, hvilket er en forbedring på 25 millioner DKK.

Renteomkostningerne udgjorde 180 millioner DKK for perioden 1-3 kvartal. Dette er 79 millioner DKK mindre end i den samme periode 2017. De faldende renteomkostninger kan primært tilskrives den lave inflation i perioden.

Sammenlagt giver dette et resultat på 957 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er en stigning på 104 millioner DKK sammenlignet med samme periode sidste år.

- Den varme sommer har medført, at trafikken ikke har svaret til sidste års niveau, men vi ser fortsat flere fritidsrejsende. Vi oplever også en stigning i fragttrafikken, og er fortsat markedsledende over Øresund. Tilbagegangen i pendlertrafikken ser vi som midlertidig, baseret på det gode arbejdsmarked i Københavnsområdet, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør ved Øresundsbro Konsortiet.

Den 19. september 2018 afsagde EU-Retten dom i den sag, som HH Ferries har anlagt mod EU-Kommis­sionen med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse vedrørende statsstøtte til Øresunds­forbindelsen (sag T-68/15).

Retten fastslår i dommen, at Kommissionen begik en række processuelle fejl, idet den skulle have indledt en såkaldt ”formel undersøgelsesprocedure” i sagen. Retten annullerer derfor Kommissionens afgørelse. Det skal understreges, at Retten ikke med dommen har underkendt statsgarantimodellen som sådan.

Dommen fastslår endvidere, at garantier mv til Konsortiets ejere (A/S Øresund og SVEDAB AB) ikke udgør statsstøtte.


Hovedposter i perioden (millioner DKK)

 Jan – sept 2018Jan – sept 2017Udvikling
Indtægter vej1.1371.11819
Indtægter jernbane3793763
Øvrige indtægter1516-1
Indtægter i alt1.5311.51021
Driftsomkostninger-186-1915
Andre driftsomkostninger-2-1-1
Afskrivninger-206-206-
Resultat af primær drift1.1371.11225
Finansielle poster-180-25979
Resultat før værdireguleringer957853104
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto*209407 
Værdiregulering, valutakurseffekt netto*3819 
Periodens resultat1.2041.279 

* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdire-guleringen påvirker ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

Trafikudvikling i perioden januar-september

 Trafik per dag 2018Trafik per dag 2017Udvikling
trafik
Fritid6.7546.5373,3%
Pendler5.6745.973-5,0%
Business4.7594.5674,2%
Kontant m.m4.0494.198-3,5%
Personbiler totalt*19.70219.800-0,5%
Lastbiler1.3701.3332,7%
Busser16514215,6%
Totalt21.23621.276-0,2%

* Kategorien omfatter også personbiler med anhænger samt varebiler og motorcykler.

Med venlig hilsen
Øresundsbro Konsortiet