Selskabsmeddelelse nr. 13/2018: Kvartalsrapport pr. 30. september 2018


Tilfredsstillende resultat for årets første ni måneder

  • Periodens resultat før skat er på 34,3 mio. kr. mod 41,8 mio. kr. sidste år. Perioderesultatet anses for tilfredsstillende.
  • Udlånet er i år steget med 5 % eller 90 mio. kr.
  • Netto rente- og gebyrindtægter er faldet med 4 % i forhold til sidste år og udgør 120,8 mio. kr.
  • Kursreguleringer udgør 15,6 mio. kr. mod 11,8 mio. kr. sidste år.  Kurs-reguleringer er positiv påvirket med 8,9 mio. kr. som følge af en ny værdiansættelsesmodel på bankens ejerandel i det fællesejede sektorselskab BI Holding A/S.
  • Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. er reduceret med 1,5 mio. kr. i forhold til sidste år og udgør 4,5 mio. kr.
  • Forventningerne til årets resultat før skat på 35 – 45 mio. kr. fastholdes. Der hersker dog som altid en væsentlig usikkerhed med hensyn til kursreguleringer og nedskrivninger.
  • Banken foretog den 5. september 2018 indfrielse af 70 mio. kr. af bankens hybride kernekapital. Indfrielsen har medført en reduktion af kapitalprocenten på 2,9 % point.
  • Kapital- og kernekapitalprocenten udgør herefter 17,3 %. Det individuelle solvensbehov er opgjort til 10,4 %.

Spørgsmål til kvartalsrapporten rettes til bankdirektør Peter Vinther Christensen på telefon 96 44 62 00.

Bankens selskabsmeddelelser kan ses på bankens hjemmeside www.sallingbank.dk.

Vedhæftet fil


Attachments

2018 nr. 13 Kvartalsrapport pr. 30. september 2018