CEO Ole Rosholm fratræder 31. juli 2019 efter indgåelse af betingede aftaler om salg af selskabets forretningsaktiviteter


Selskabsmeddelelse nr. 1 / 2019

30. januar 2019

CEO Ole Rosholm fratræder 31. juli 2019 efter indgåelse af betingede aftaler om salg af selskabets forretningsaktiviteter

Bestyrelsen i NewCap Holding A/S er blevet enige med Ole Rosholm at han fratræder sin stilling som administrerende direktør i selskabet med udgangen af juli 2019. Det sker som følge af, at selskabet forventer at få gennemført betingende aftaler om salg af koncernens forretningsaktiviteter, som ligger inden for kapitalforvaltning, investeringsrådgivning og forsikringsformidling i Sverige, og dermed ikke vil have nogen egentlig operationel virksomhed i fremtiden.

Betingende aftaler om salg af hovedparten af koncernens svenske aktiviteter blev indgået 12. december 2018 og der henvises til Selskabsmeddelelse nr. 11 / 2018 for yderligere omtale heraf.

Ole Rosholm har i sin tid i NewCap gennemført en række tiltag med henblik på at styrke koncernens forretningsgrundlag, restrukturere og effektivisere virksomhedens drift, og har i sidste ende stået i spidsen for arbejdet med at gennemføre og effektuere salget af koncernens forretningsaktiviteter.

Bestyrelsesformand Mogens de Linde udtaler ”Vi vil gerne sige tak til Ole for den store indsats han har gjort for at styre virksomheden gennem en omskiftelig periode med store udfordringer, og ikke mindst hans aktive indsats i forbindelse med indgåelse af aftaler om salg af de svenske aktiviteter. Vi ønsker Ole held og lykke fremover”

CEO Ole Rosholm siger ”Jeg vil gerne sige bestyrelsen tak for samarbejdet og den tillid som de har vist mig. Og det glæder mig at det er lykkedes at opnå et tilfredsstillende slutresultat med afhændelse af den svenske forretning, når de betingede aftaler som forventet kan gennemføres senere i 1. halvår 2019.”

Ole Rosholm forsætter uændret som CEO frem til sin fratræden arbejdet med bl.a. at lede forberedelserne til overdragelse af de frasolgte aktiviteter, som gennemføres når der foreligger godkendelse fra myndigheder, samt afvikling af de aktiviteter, der ikke er en del af overdragelsen.

Bestyrelsen vil inden 31. juli 2019 tage stilling til den fortsatte sammensætning af selskabets direktion.

Med venlig hilsen

NewCap Holding A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen
Telefon: +45 2370 5885
Email: info@newcap.dk

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse 1 2019