(selskabsmeddelelse 7/2019)
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Strategi Invest, torsdag den 4. april 2019 kl. 17.00.
Generalforsamlingen afholdes på Hotel Europa, H.P. Hanssens Gade 10, 6200 Aabenraa.
Dagsorden
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resultat, eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar, jf. vedtægternes § 19, stk. 6.
- Forslag fremsat af investorer eller bestyrelsen. Ingen forslag fremsat fra investorer eller bestyrelsen
- Valg af medlemmer til bestyrelsen. Beskrivelse af opstillede kandidater findes på strategiinvest.dk
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Stemmeret og dagsorden
Ethvert medlem af foreningen har ret til at deltage i generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest 5 bankdage forinden har tilmeldt sig generalforsamlingen ved henvendelse til Syd Fund Management. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som en uge før generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger. Syd Fund Management udleverer adgangskortet ved indgangen.
Dagsorden, fuldstændigt forslag til vedtægtsændringer og årsrapport med tilhørende revisionspåtegning vil være fremlagt på foreningens kontor til eftersyn for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.
Bestilling af adgangskort
Adgangskort kan bestilles ved henvendelse til Syd Fund Management A/S på tlf. 74 37 33 00 eller via si@sydinvest.dk Aabenraa den 7. marts 2019
Bestyrelsen for
Investeringsforeningen Strategi Invest
Hans Lindum Møller
formand