Investeringsforeningen HP Invest - indkaldelse til ordinær generalforsamling


Investeringsforeningen HP Invest afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. april 2019 kl. 13.00 hos Nykredit Portefølje Administration A/S, Kalvebod Brygge 1 – 3, 1780 København V.

Dagsorden

  1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsens beretning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar
  2. Forslag fremsat af investorer eller bestyrelsen – ingen forslag
  3. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  4. Valg af revision
  5. Eventuelt

Ad 3.    Alle bestyrelsesmedlemmer, advokat Kim Høibye, direktør Jacob Carl Jacobsen, direktør Hasse Nilsson samt direktør Tom Nygaard Sørensen er på valg. Der foreslås genvalg.

Ad 4.    Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, som revisor for foreningen.

Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegning er tilgængelig på foreningens hjemmeside, hpinvest.dk eller ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10. Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegning fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom, ligesom den kan findes på foreningens hjemmeside hpinvest.dk.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 12. april 2019 via investorportalen på foreningens hjemmeside hpinvest.dk eller ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V eller på tlf. 44 55 91 10.

Investorer kan kun udøve stemmeret for de andele, som en uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens register over investorer.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen HP Invest

Tage Fabrin-Brasted, direktør

Vedhæftet fil


Attachments

GF_INDK_HP_Invest_24_04_2019_investorportal