Bestyrelsen for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S


Selskabsmeddelelse nr. 5/2019                                   
Holbæk, den 1. april 2019                                                                        


Bestyrelsen for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S   

Den 1. april 2019 er der afholdt repræsentantskabsmøde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor der var valg til bestyrelsen.

Konsulent Kirsten Hede Nielsen blev valgt som nyt medlem til bestyrelsen. Kirsten Hede Nielsen (57 år) er programchef for bestyrelsesuddannelserne på CBS og besidder solid ledelseserfaring fra tidligere ledende stillinger i den finansielle sektor. Kirsten Hede Nielsen har derudover blandt andet gennemført bestyrelsesuddannelser fra CBS samt et management program i bank og finans fra INSEAD.  

Der var genvalg til Økonomidirektør Jakob N. Andersson og Gårdejer Erik Larsen.

Advokat Per Bjørnsholm ønskede ikke genvalg. Per Bjørnsholm er vellidt blandt sine bestyrelseskollegaer og har siden 2013 ydet en dygtig og engageret indsats i Sparekassen Sjælland-Fyns bestyrelse, hvilket vi takker ham for.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig. Arkitekt M.A.A Thomas Kullegaard fortsætter som formand, og Økonomidirektør Jakob N. Andersson fortsætter som næstformand.

Bestyrelsen består herefter af følgende ni medlemmer:

Thomas Kullegaard, formand
Jakob N. Andersson, næstformand
Bent Andersen
Erik Larsen
Otto Spliid
Kirsten Hede Nielsen
Helle Lindhof Bjørnøe, medarbejdervalgt
Per Olsen, medarbejdervalgt
Mads Wallin, medarbejdervalgt

På bestyrelsens vegne

Thomas Kullegaard
Formand
                                                      
Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf.  53 85 07 70
Investor Relations Manager Jan Justesen, tlf. 59 48 10 47

Administrerende direktør Lars Petersson

www.spks.dk/ir

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 5 - 2019 Bestyrelsen for Sparekassen Sjælland-Fyn