Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag.


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                 

 

Silkeborg, den 8. april 2019
Fondsbørsmeddelelse nr. 3 / 2019
  

Vedr.:            Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag.

Selskabet bestyrelse besluttede, jf. selskabets fondsbørsmeddelelse af 20. december 2018 (nr. 9 / 2018), at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe en styrkelse af videns- og kapitalgrundlaget i den helejede dattervirksomhed Silkeborg IF A/S, hvorfra koncernens fodboldaktiviteter aktuelt drives.  

I de seneste måneder har flere medier skrevet om JYSK-købmand Lars Larsens interesse i at blive hovedaktionær i Silkeborg IF A/S. Det har ført til opklarende samtaler mellem Lars Larsen og selskabet, og samtalerne har ført til en foreløbig konklusion, idet Lars Larsen er kommet frem til, at han af flere årsager ikke vil være den rigtige hovedaktionær i klubben.

Lars Larsen afviser dog ikke, at han vil være med i en konstruktion, der kan styrke selskabets kapitalgrundlag. Det kunne være som en betydelig aktionær og/eller med et forøget sponsorbidrag, men det kræver at områdets øvrige store virksomheder også vil bidrage i et markant omfang.

Det er uændret selskabets forventning, at resultatet af undersøgelsen vil være tilvejebragt indenfor en tidshorisont på 12-18 måneder, dvs. forventelig i løbet af 1. halvår 2020. 

Det skal fortsat understreges, at der ikke aktuelt pågår forhandlinger omkring et helt eller delvist frasalg af fodboldaktiviteten i dattervirksomheden Silkeborg IF A/S.

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til undertegnede.
  

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S  

Henrik H. Lyhne                   Kent V. Madsen                  
Bestyrelsesformand              Adm. direktør

Vedhæftet fil


Attachments

3. Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag (20190408)