Møns Bank modtager ny hybrid kernekapital på 40 mio. kr.


LEI-kode 213800BGF1TQB5M6PH65


Stege, den 9. april 2019

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-2019.

Møns Bank modtager ny hybrid kernekapital på 40 mio. kr.


Bestyrelsen har i dag besluttet at optage et nyt lån på 40 millioner i form af Hybrid Kernekapital.

Der foreligger tilsagn fra investorer om tegning af ny hybrid kernekapital i banken for 40 mio. kr. med udstedelsesdato den 12. april 2019.


Den hybride kernekapital er udstedt med et såkaldt triggerniveau på 5,125 %.

Renten er fast 7 % i de første 5 år fra udstedelsen. Herefter forrentes kapitalbeviserne med en variabel halvårlig kuponrente svarende til Cibor6-satsen med tillæg af et kreditspænd, der beregnes som kuponrenten på 7 % fratrukket den 5 årige swaprente.

Den hybride kernekapital har ingen udløbsdato, men banken har mulighed for indfrielse fra
den 12. april 2024 under forudsætning af, at dette kan godkendes af Finanstilsynet.


Optagelsen af lånet skal erstatte nuværende udstedelse af Hybrid Kernekapital på stort kr. 35 millioner, optaget den 26. februar 2014, med mulighed for indfrielse fra og med den 26. februar 2019. Møns Bank har modtaget en tilladelse fra Finanstilsynet til indfrielsen af dette lån, hvilket vil blive iværksat, når det nye lån er optaget.

Med udgangspunkt i de aktuelle rentesatser vil optagelsen af det nye lån og indfrielsen af den eksisterende udstedelse reducere bankens renteudgift til hybrid kernekapital med DKK 1,2 millioner årligt, og samtidig vil det medføre en positiv effekt på bankens solvens med 0,25 %-point.

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til bankdirektør Flemming Jul Jensen på telefon 55 86 15 36.


Bankens selskabsmeddelelser kan ses på bankens hjemmeside www.moensbank.dk

Venlig hilsen
Møns Bank

Flemming Jul Jensen
Bankdirektør


Vedhæftet fil


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr. 7-2019