Sparekassen Sjælland-Fyn: Opjustering af forventningerne til 2019


Selskabsmeddelelse nr. 6/2019                                   
Holbæk, den 24. april 2019                                                                     

Opjustering af forventningerne til 2019 – som følge af væsentlig stigende basisindtjening

Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer forventningerne til årets resultat før skat til intervallet 200-230 mio. kr. fra 180-210 mio. kr.

Basisindtjeningen (opgjort som resultat før nedskrivninger og kursreguleringer) ligger over budget i Q1 2019 og stiger godt 30 % i forhold til Q1 2018.

Resultatet fremkommer af følgende årsager:

  • De udmeldte optimeringstiltag jf. strategien ”Nye Veje” er overordnet gået bedre end forventet
  • Samlede omkostninger ligger under budget
  • Samlede indtægter ligger over budget
  • Nedskrivninger og kursreguleringer følger udmeldte forventninger
  • Kundemomentum og aktivitet er over forventninger.

Kvartalsrapporten for Q1 2019 offentliggøres 9. maj 2019.

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                    Thomas Kullegaard
Administrerende direktør                     Formand
                                                      

Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf.  53 85 07 70
Administrerende direktør Lars Petersson
Sparekassedirektør Lars Bolding

www.spks.dk/ir

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 6 - 2019 Opjustering af forventningerne til 2019