NTR Holding A/S: Resume af ordinær generalforsamling


Selskabsmeddelelse nr. 4 – 2019
København, den 29. april 2019


Resume af ordinær generalforsamling
På NTR Holding A/S’ ordinære generalforsamling tirsdag den 29. april 2019 blev

  1. årsrapport for 2018 godkendt,
     
  2. forslaget om anvendelse af årets resultat, herunder at der udbetales et udbytte på DKK 2,00 pr. aktie a nominelt DKK 20, godkendt,
     
  3. vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2019 på DKK 250.000 til bestyrelsesformanden og DKK 125.000 til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer godkendt,
     
  4. direktion og bestyrelse meddelt decharge,
     
  5. bestyrelsen bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier efter erhvervelsen ikke må overstige 10% af selskabskapitalen,
     
  6. bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets B-aktiekapital jf. vedtægternes § 3a fornyet frem til 29. april 2024,
     
  7. aldersgrænsen i vedtægternes § 15 ophævet,
     
  8. vedtægternes § 3 opdateret som følge af børsens navneændring til Nasdaq Copenhagen A/S,
     
  9. vedtægternes § 11 opdateret, så en aktionærs deltagelse i en generalforsamling skal anmeldes til selskabet,
     
  10. Niels Heering, Klaus Kjærulff og Ole Steffensen genvalgt til bestyrelsen,
     
  11. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor.
     

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Niels Heering som formand.

For yderligere information kontakt:
Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: om@ntr.dk, mobil: +45 30 66 96 30

Vedhæftet fil


Attachments

GF190429 Resume