Tiger of Sweden igangsætter omkostningsreduktioner med henblik på at forbedre indtjeningen. Finansielle forventninger for 2018/19 opdateres.


 

Omkostningsreduktioner i Tiger of Sweden

Som et led i den fortsatte eksekvering af strategien for Tiger of Sweden, som bl.a. har til formål at skabe et mere konkurrencedygtigt, digitalt orienteret og agilt brand, igangsættes der en række omkostningsreducerende tiltag i form af organisationstilpasninger samt butikslukninger. 

Omkostningsreduktionerne vil resultere i engangsomkostninger i 2018/19, primært fratrædelsesomkostninger samt omkostninger til butikslukninger. Engangsomkostninger i 2018/19 forventes at udgøre ca. 10 mio. DKK. De præcise beløb samt fordelingen imellem de enkelte regnskabsår vil afhænge af forhandlingerne med de respektive interessenter. 

Fra regnskabsåret 2019/20 forventes en årlig besparelse på ca. 10 mio. DKK. Det er planen hurtigst muligt at bringe Tiger of Sweden tilbage på niveau med tidligere års indtjening.

 

Forventninger til regnskabsåret 2018/19 for koncernens fortsættende aktiviteter

Som en konsekvens af ovenstående justeres forventningerne til EBIT-marginen til ca. 0% (tidligere "1-2%") før engangsomkostninger til transformationen af IC Group samt en betydelig tilbagegang i den nominelle indtjening (tidligere "moderat tilbagegang") hos Tiger of Sweden. 

De øvrige finansielle forventninger for 2018/19 er præciseret i nedenstående tabel.

 

Mio. DKK Realiseret 2017/18 Tidligere

forventning 2018/19
Seneste

forventning 2018/19
Omsætningsudvikling (lokal valuta) -7,3% Mindre tilbagegang Tilbagegang på 6-7%.
Tiger of Sweden -9,0% Mindre tilbagegang Tilbagegang på ca. 6%
By Malene Birger -4,0% Moderat tilbagegang Tilbagegang på ca. 7%
EBIT-margin før engangsomkostninger til

transformationen af IC Group
6,0% 1-2% Ca. 0%
Tiger of Sweden 47 Moderat tilbagegang Betydelig tilbagegang
By Malene Birger 18 Betydelig tilbagegang Betydelig tilbagegang
Investeringer 2,3% Ca. 2%. Ca. 2%.

Forventninger til engangsomkostningerne for 2018/19 samt 2019/20 - uændret

Engangsomkostningerne forbundet med transformationen af IC Group forventes at blive i alt ca. 45 mio. DKK, hvoraf ca. 30 mio. DKK forventes afholdt i regnskabsåret 2018/19 og ca. 15 mio. DKK forventes afholdt i regnskabsåret 2019/20. Inklusiv det regnskabsmæssige tab forbundet med salget af koncernens logistikfunktion (ca. 20 mio. DKK) forventes engangsomkostningerne at blive i alt ca. 65 mio. DKK, heraf ca. 50 mio. DKK i 2018/19. De præcise beløb samt fordelingen imellem de enkelte regnskabsår vil fortsat afhænge af implementeringen af transformationen. 

Fra regnskabsåret 2020/21 forventes en årlig besparelse på ca. 25 mio. DKK.

 

IC Group A/S

 

 

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:    

Karin Hjort Jensen

Executive assistant to the CEO

+45 32 66 75 43


Attachments

16_DK_Tigerofsweden_17062019