Selskabsmeddelelse nr. 12-2019


København, Nov. 01, 2019 (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 12-2019

København, 1. november 2019


Hypefactors’ Reputation AI vers. 2-teknologi implementeres

Efter omfattende og succesfuld test, gennemfører Hypefactors på mandag d. 4 november 2019 en fuld implementering af næste generations egenudviklet reputation-teknologi i selskabets platform, hvilket kommer alle nuværende og fremtidige kunder til gode. Dette er en milepæl, der sætter en ny standard for hele earned media tech-markedet.

Hypefactors er innovativ media-tech, udviklet med kunstig intelligens, der gør effekten af kommunikation målbar og arbejdsgangene mere automatiserede og nemmere for brugerne.
En vigtig del af løsningen er den automatiserede vurdering af medieomtalernes kvalitet og betydning for omtalte kunder. Selskabet investerer kontinuerligt ressourcer i at udvikle og forfine den kunstige intelligens (AI), der bedre vurderer hver enkelt medieomtales betydning for kundernes omdømme.

Hypefactors’ Reputation AI vers. 2.0 løfter de automatiserede vurderinger af medieomtaler til et nyt niveau, der eliminerer mange af de begrænsninger der er i de traditionelle algoritmer, der anvendes af andre markedsaktører. Her i vurderes alene stemningen (sentiment) i omtalerne og ikke selve omdømmet.

Den nye AI giver brugerne flere konkrete fordele. Den giver både en mere præcis og en mere relevant vurdering af omtalerne, idet der som nævnt fokuseres på selve omdømmet frem for blot isoleret at registrere stemningen (sentiment) i omtalen. Udviklingen er gjort mulig ved hjælp af eget internt opbygget flersproget datasæt, som selskabets AI er trænet på – dette med anvendelse af de mest moderne teoretiske fremskridt inden for machine learning.

Selskabets CTO, Viet Yen Nguyen, der er ansvarlig for selskabets tech-innovationer, udtaler:

”Vores Reputation AI vers. 2.0 er cutting-edge teknologi, der udnytter de seneste teknologiske fremskridt inden for akademisk ’data science’ kommercielt og i stor skala. Jeg har hele tiden forventet at denne milepæl ville blive et stort spring frem, men selv disse høje forventninger er blevet overgået, bl.a. fordi vi tydeligt nu kan se hvordan teknologiens anvendelse kan være relevant i en bredere kontekst, herunder i sektorer såsom finans og marketing.”

Reputation AI vers. 2 styrker selskabets platform og teknologiske aktivmasse og forventes at bidrage positivt til den kommercielle udvikling af selskabet.


Om Hypefactors A/S

Hypefactors er media tech, der hjælper virksomheder med at forløse det forretningsmæssige potentiale i kommunikation og medieomtale. Hypefactors tilbyder kommunikationsspecialister en integreret platform indeholdende værktøjer der kan effektivisere arbejdsprocesserne og facts, der kan dokumentere resultaterne. Inkl. national og international medieovervågning, automatisk medierapportering, økonomisk værdisætning af medieomtaler, KPI-sektion m.v.  Selskabet er noteret på Nasdaq First North Denmark.


Yderligere oplysninger:
Casper Janns, CEO: Tlf.: +45 20167481, e-mail: cj@hypefactors.com

Pierre-André Montjovet, bestyrelsesformand: Tlf: +41 (0)78 922 33 0, e-mail: pa.montjovet@gmail.com


Hypefactors A/S
Kronprinsessegade 8B
1306 København K
www.hypefactors.com


Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jesper Ilsøe, tlf. 26802728
Jernbanegade 4
1608 København V
www.kaptalpartner.dk