Bavarian Nordic udsteder tegningsoptioner til nytiltrådt medlem af koncernledelsen


KØBENHAVN, Danmark, 6. januar 2020 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabets bestyrelse har besluttet at udstede tegningsoptioner til Jean-Christophe May, der netop er tiltrådt som Chief Commercial Officer og medlem af koncernledelsen. Beslutningen er truffet i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen, jf. vedtægternes § 5b, og i overensstemmelse med selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning.

Bestyrelsen har besluttet at udstede 23.763 tegningsoptioner, der giver optionsholderen ret til tegning af op til i alt 23.763 aktier a nominelt DKK 10, til en udnyttelseskurs på DKK 197 pr. aktie. Udnyttelse af tildelte tegningsoptioner kan ske, helt eller delvist, i otte fastsatte tegningsperioder i løbet af 2023 og 2024.

Værdien pr. tegningsoption udgør DKK 52,5 beregnet ved anvendelse af Black-Scholes model med en risikofri rente på -0,65% og ud fra den historiske volatilitet for aktien. Beregningen er foretaget ud fra en aktiekurs på DKK 171,2.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 01 / 2020

Vedhæftet fil


Attachments

2020-01-da