EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S - Foreløbige hovedtal for 4. kvartal 2019


Den 10. januar 2020

Selskabet oplyser de foreløbige hovedtal for 4. kvartal 2019. Flere poster vil kunne påvirkes i den endelige opgørelse herunder af valutakursopgørelse, skat mv.

Ledelsen forventer, at resultatet for 4. kvartal 2019 før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) vil blive DKK 5,2 mio. Resultat før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) for 2019 forventes dermed blive DKK 20,5 mio. Dette er DKK 0,5 mio. bedre end forventet i forhold til det tidligere udmeldte forventede EBVAT-resultat, som blev meldt ud i periodemeddelelsen for 3. kvartal.

Den foreløbige værdiregulering af selskabets ejendomme ligger på DKK 5,7 mio. for perioden 1. oktober - 31. december 2019. Selskabet forventer dermed en værdiregulering for året på DKK 61,3 mio. Det nye lovforslag om lejeloftet, som selskabet mener, der er en sandsynlighed for bliver vedtaget i parlamentet, er indarbejdet i værdifastsættelsen, ligesom ejendomsværdierne er understøttet af eksterne vurderinger.

De endelige tal for 4. kvartal offentliggøres i årsrapporten den 26. marts 2020.

Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

Certified Adviser: Clearwater International K/S

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg – 20 98 50 60

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46

eller

Clearwater International K/S 
Jakob Tolstrup Kristensen – 70 22 50 33