Bestyrelsen for Placeringsforeningen Nykredit Invest har i dag behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2019.
Foreningens to afdelinger opnåede positive afkast i 2019. Afdeling Danske Fokusaktier gav et afkast på 30,2% i 2019. Dette afkast var væsentligt højere end ledelsens forventning primo året og noget højere end afdelingens benchmark. Foreningen afdeling Kredit Fokus KL gav et afkast på 8,9%, hvilket opfyldte målsætningen om et positivt afkast, men også oversteg ledelsens forventning primo 2019. Afkastene findes tilfredsstillende.
For det kommende år forventer foreningens ledelse et moderat positivt afkast i foreningens afdelinger i 2020. Store kursudsving må forventes, og negative afkast for det kommende år kan ikke udelukkes.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted,
tlf. 44 55 92 00.
Med venlig hilsen
Placeringsforeningen Nykredit Invest
Tage Fabrin-Brasted, direktør
Vedhæftede filer