Investeringsselskabet Artha Optimum A/S – ændring af tidspunkt for ordreafgivelse og indløsningsfradrag


Selskabsmeddelelse nr. 9, 2020

Holte, 12. marts 2020

Ændring af tidspunkt for afgivelse af ordre og indløsningsfradrag

Som følge af uroen på de finansielle markeder har bestyrelsen besluttet at ændre seneste tidspunkt for afgivelse af ordre om nytegning af selskabets aktier.

Ordrer om tegning afgivet i tidsrummet mellem kl. 0.00 og kl. 14:00 dansk tid, afregnes med udgangspunkt i indre værdi på næste handelsdag, der så bliver ordredag. Indre værdi beregnes ud fra seneste officielle lukkekurser tilgængelige på ordredagen.

Ordrer om tegning afgivet i tidsrummet mellem kl. 14:00 og 24:00 dansk tid afregnes med udgangspunkt i indre værdi på handelsdagen, der følger 2 dage efter dagen, hvor ordren er afgivet. Indre værdi beregnes ud fra seneste officielle lukkekurser tilgængelige på ordredagen.

Derudover, ligeledes som følge af uroen på de finansielle markeder, har bestyrelsen besluttet at ændre indløsningsfradraget til 1% fra 0,5%, hvorved indløsningsfradraget fortsat ligger inden for den vedtægtsbestemte maksimale grænse på 2%.

Ændringen er gældende indtil videre.

Selskabet beregner fortsat indre værdi dagligt, ligesom det fortsat er muligt at tegne nye aktier dagligt.

Kontakt


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til:

Kristian V. Myrup, direktør
+45 70 25 00 05
e-mail: info@arthakapitalforvaltning.dk


Med venlig hilsen
Investeringsselskabet Artha Optimum A/S

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse Optimum 2020 09 om tidspunkt for ordreafgivelse og ændring af indløsningsfradrag