Ordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2020/11

Aalborg 26. maj 2020

Tirsdag den 26. maj 2020 afholdtes ordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilkub A/S (CVR-nr. 10998530) kl. 10.00 på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

Bestyrelsen havde valgt Laurits Toft til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i relation til den fastsatte dagsorden. Dagsorden forelå med følgende punkter:

Dagsorden:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

  2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport for selskabet til godkendelse.

  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.

  4. a) Forslag fra bestyrelsen om at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må være mere end 10% større eller mindre end den for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S senest forud for erhvervelsen noterede køberkurs.

    b) Fremlæggelse og godkendelse af vederlagspolitik for aflønning af direktion og bestyrelse, jf. selskabslovens § 139.

    c) Forslag fra bestyrelsen til godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.

  5. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.

  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    På valg til bestyrelsen er:
    Torben Fristrup – bestyrelsen indstiller til genvalg
    Anders Bjørnstrup – bestyrelsen indstiller til genvalg
    Henrik Thomsen – ønsker ikke genvalg
    Bestyrelsen indstiller i stedet Kim Jacobsen til valg.

    For oplysninger om nuværende bestyrelsesmedlemmers hverv henvises til årsrapporten 2019 side 18-19.

  7. Valg af statsautoriseret revisor:
    Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young PS.

  8. Eventuelt.

 

Bemærkninger:

  1. Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
  2. Årsrapporten blev enstemmigt godkendt.
  3. Bestyrelsens forslag til disponering af årets resultat blev vedtaget med overvejende majoritet.
  4. a) Forslaget blev vedtaget med overvejende majoritet.

    b) Vederlagspolitikken blev vedtaget med overvejende majoritet.

    c) Generalforsamlingen godkendte med overvejende majoritet vederlaget til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
  5. Der meddeltes enstemmigt decharge til direktion og bestyrelse.
  6. Kim Jacobsen modtog valg til bestyrelsen for en toårig periode. Torben Fristrup og Anders Bjørnstrup blev genvalgt til bestyrelsen – ligeledes for en toårig periode.
  7. Ernst & Young PS blev genvalgt som selskabets revisor.
  8. Ingen særlige bemærkninger.

    I forlængelse af generalforsamlingen har bestyrelsen i AaB A/S konstitueret sig med Torben Fristrup som formand og Jacob Møller Knudsen som næstformand.

    De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer er Lynge Jakobsen, Claus Fallingborg, Anders Bjørnstrup, Niels David Nielsen og Kim Jacobsen.

Venlig hilsen
Laurits Toft
Dirigent