Meddelelse nr. 15/2020: Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2020


Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2020.

Resumé:

  • Strategic Investments A/S’s resultat for 2. kvartal 2020 blev på DKK 26,6m før og efter skat svarende til et afkast på 12,0% og en stigning i indre værdi på DKK 0,08 pr. aktie.
  • Resultatet for 1. halvår 2020 blev på DKK -71,4m før og efter skat svarende til et afkast på -22,1% og et fald i indre værdi på DKK 0,21 pr. aktie.
  • Som oprindeligt planlagt afholdtes selskabets ordinære generalforsamling d. 16. april 2020 hvor generalforsamlingen vedtog udbetaling af udbytte på DKK 0,02 pr. aktie svarende til 3% af indre værdi.
  • Selskabets egenkapital var d. 30. juni 2020 DKK 244,9m, svarende til en indre værdi af selskabets aktier på DKK 0,73 pr. aktie.
  • I overensstemmelse med normal praksis offentliggjorde Strategic Investments A/S d. 4. august 2020 indre værdi af selskabets aktier pr. 31. juli 2020. Indre værdi steg i juli 2020 med DKK 0,01 pr. aktie til DKK 0,74 pr. aktie svarende til et afkast på 1,4%.
  • Strategic Investments A/S langsigtede målsætning er uændret over tid at skabe et årligt afkast på 10-15% efter skat.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.

Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Attachments

SI_15_2020_Delårsrapport_2Q20_200820