Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram samt ophør af aktietilbagekøbsprogram


KØBENHAVN, Danmark, 2. juni 2021 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 27. maj 2021, nu er afsluttet, da det planlagte antal aktier er tilbagekøbt. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og supplerende forordning (EU) nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der samlet udgør Safe Harbour-lovgivningen. Formålet med programmet var at opfylde selskabets forpligtelser i henhold til det aktiebaserede incitamentsprogram for bestyrelsen og direktionen.

Under aktietilbagekøbsprogrammet har Bavarian Nordic A/S tilbagekøbt 31.747 aktier jf. tabellen nedenfor.

TransaktionsdatoAntal aktierGennemsnitlig købspris, DKKTransaktionsværdi, DKK
27. maj 20219.000264,732.382.570
28. maj 20218.000273,302.186.400
31. maj 20218.000269,482.155.840
1. juni 20216.000272,861.637.160
2. juni 2021747274,81205.283
Total under tilbagekøbsprogrammet31.747269,868.567.253

Oplysninger om de enkelte transaktioner foretaget under aktietilbagekøbsprogrammet er vedhæftet denne meddelelse.

Efter ovenstående transaktioner ejer Bavarian Nordic A/S i alt 117.627 egne aktier, svarende til 0,18% af aktiekapitalen. Det samlede antal aktier i selskabet er 63.736.804 aktier, inklusive egne aktier.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine baseret på en indlicenseret, kunstig viruslignende partikelteknologi. Vaccinekandidaten, ABNCoV2, undersøges for øjeblikket i kliniske forsøg. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 22 / 2021

Vedhæftet fil



Attachments

2021-22-da