Meddelelser om indirekte ejerskab i Vestjysk Bank


Med henvisning til § 30 i kapitalmarkedsloven (lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020) oplyses det hermed, at Vestjysk Bank A/S ("Vestjysk Bank") har modtaget meddelelse fra Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fødevareforbundet NNF og HK Danmark vedrørende indirekte ejerskab i Vestjysk Bank via Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank ("Arbejdernes Landsbank"). Aktiebeholdningerne er opnået indirekte som følge af Aktieselskabet Arbejdernes Landsbanks erhvervelse af en beholdning på 750.350.571 aktier, svarende til ca. 60,8% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.

Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF, HK Danmark og Fagligt Fælles Forbund (3F) opnår ikke direkte ejerskab i Vestjysk Bank som følge heraf, men Arbejdernes Landsbanks øgede ejerandel indebærer, at nævnte foreninger opnår følgende indirekte aktiebeholdninger i Vestjysk Bank:

  • Fagligt Fælles Forbund (3F) - indirekte beholdning på 247.465.618 aktier, svarende til 20,06% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.
  • Dansk Metal - indirekte beholdning på 148.719.482 aktier, svarende til 12,06% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.
  • Fødevareforbundet NNF - indirekte beholdning på 86.290.316 aktier, svarende til 7,00% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.
  • HK Danmark - indirekte beholdning på 75.035.057 aktier, svarende til 6,08% aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.

Der henvises i øvrigt til storaktionærmeddelelse offentliggjort den 31. maj 2021 kl. 11:19:00.  


Vestjysk Bank A/S

Bestyrelsen

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
DK-7620 Lemvig
Telelfon: +45 96 63 20 00

CVR nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk