Halvårsrapport 2021


Covid19 er fortsat det store samtaleemne og mens flere og flere bliver vaccineret, dukker nye varianter af virussen op. De finansielle markeder har tilsyneladende affundet sig med hele situationen og aktierne er steget pænt i 1. halvår, især drevet af USA og frygten for stigende inflation har ikke kunnet overskygge tilliden til forsatte afkast på aktiemarkederne.

På rentesiden ser vi forsat et lavt renteniveau, der primært har været attraktivt for låntagere, men det har været negativt for investorer.

Især For Danmarks vedkommende har indførelsen af betaling for indestående i banker tilsyneladende medført en øget risikoappetit og Handelsinvest kan se tilbage på et 1. halvår med den største tilgang af nye midler nogensinde.

Samlet har vi i årets første 6 måneder opnået et overskud på 1.834 mio.kr. mod et underskud på 149 mio.kr. i samme periode sidste år. Den afdeling der klarede sig dårligst målt på absolut afkast, var afdeling Danske Obligationer med -1,83% i afkast efter omkostninger. Til sammenligning opnåede afdeling Nordamerika, som bedste afdeling, +16,97% i afkast efter omkostninger. 

Risikoappetitten er kommet tilbage og et godt eksempel er støt stigende salg af ejendomme og bedste brugtbilsmarked i lange tider. Tilliden til fremtiden er tilbage, men det er svært at vurdere, om det er på lånt tid. Der er desværre flere og flere eksempler på byer og lande rundt om verden, hvor smitten igen stiger voldsomt.

Samlet har vi i årets første 6 måneder opnået et underskud på 149 mio.kr. mod et overskud i samme periode sidste år på 1.494 mio.kr. Den afdeling der klarede sig dårligst målt på absolut afkast var afdeling Højrentelande med -8,08% i afkast efter omkostninger. Til sammenligning opnåede afdeling Danmark, som bedste afdeling, +5,27% i afkast efter omkostninger. 

Vi har i løbet af årets første seks måneder fået tilgang af netto 4.432 mio. kr. nye midler mod 431 mio. kr. i samme periode i 2020. I januar 2021 udbetalte vi 962 mio.kr. i udbytter til vore investorer.

Den samlede formue udgør nu 22.474 mio.kr. mod en formue på 17.171 mio.kr. ultimo 2020.

Rapporten kan læses her eller downloades på foreningens hjemmeside handelsinvest.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Administrerende direktør Henrik Kragh, tlf. nr. 9992 0130.


Med venlig hilsen

Henrik Kragh

Administrerende direktør

Vedhæftet fil



Attachments

Halvårsrapport 2021_