Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2021


 De første 9 måneder af 2021 i overskrifter

  • Resultat før skat på 21,5 mio. kr. for 1. – 3. kvartal 2021 mod 14,4 mio. kr. samme periode sidste år.
  • Forrentning af primo egenkapitalen med 16 % p.a. før skat.
     
  • Banken anser resultatet som tilfredsstillende.
     
  • Banken har i 2021 ændret forventninger til årets resultat. Resultatforventningen er nu et resultat før skat i intervallet 23 – 28 mio. kr.
     
  • Nettorenter og gebyrer udgør 64,3 mio. kr. mod 60,1 mio. kr. sidste år – en stigning på 7,0 %.
     
  • Omkostninger stiger med 3,1 mio. kr. til 45,8 mio. kr. eller 7,2 %, hvilket kan tilskrives en fortsat udbygning af banken til at efterkomme stigningen i forretningsomfanget samt, at banken efterlever de stigende lovkrav til compliance.
     
  • Basisindtjeningen stiger med 1,5 mio. kr. i forhold til sidste år, til nu at udgøre 17,8 mio. kr., en stigning på 9,3 %.
     
  • Kursreguleringer udgør 3,4 mio. kr. mod 1,4 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldes afkast på bankens sektoraktier.
     
  • Nedskrivninger udgør en tilbageførsel på -0,3 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. sidste år og vidner om en god udvikling i bankens kreditrisiko. Banken har fortsat ikke nævneværdige coronarelaterede tab, men har i lighed med 31/12 2020 hensat 10,3 mio. kr. i ledelsesmæssigt skøn til nedskrivningerne til imødegåelse af fremtidige tab, når hjælpepakkerne udløber og skal tilbagebetales.
  • Stigning i bankens udlån på 83,2 mio. kr. (10,2 %) og indlån på 71,1 mio. kr. (7,3 %).
  • Kapitalprocenten udgør 16,8 %, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til 9,7 %, hvorfor der er en overdækning på 7,1 %. Overdækningen efter bufferkrav og NEP-krav udgør 4,3 %.

 

 

 

 

Vedhæftet fil



Attachments

Periodemeddelelse 3. kvartal 2021