Lalandia i Motala


Ved selskabsmeddelelse nr. 19 / 2019 blev det oplyst, at der var indgået betingede aftaler med Motala Kommune om køb af jord til brug for etablering af Lalandia i Motala, Sverige. Aftalerne er betinget af en række forhold, herunder at de af Motala Kommune vedtagne lokalplaner, der skal muliggøre etableringen af Lalandia i Motala, får endelig retskraft.

Motala Kommune har i dag meddelt PARKEN Sport & Entertainment A/S, at Mark- och miljödomstolen ved Växsjö Tingsret i en række afgørelser truffet i dag har afvist visse af de af Motala Kommune vedtagne lokalplaner.

PARKEN Sport & Entertainment A/S vil nu i samarbejde med sine rådgivere og Motala Kommune vurdere Mark- och miljödomstolens afgørelser, herunder om de skal ankes og/eller om de vedtagne lokalplaner kan ændres.

Mark- och miljödomstolens afgørelser vil ikke påvirke de udmeldte økonomiske forventninger for 2021.

Vedhæftet fil



Attachments

19-2021 Lalandia i Motala