GrønlandsBANKENs Årsrapport 2021


Meget tilfredsstillende resultat i 2021
GrønlandsBANKEN opnåede i 2021 et resultat på kr. 158,9 mio. før skat mod kr. 130,9 mio. i 2020. Resultatet er dermed på niveau med de senest offentliggjorte forventninger til et resultat på ca. 158 mio. kr. før skat. Primo egenkapitalforrentningen efter udbytte og før skat blev på 13,9 % p.a. mod 12,1% i 2020.

For 2021 indstilles til generalforsamlingen at udbyttebetalingen bliver kr. 40 pr. aktie.

Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgør t.kr. 149.222 mod t.kr. 143.590 i 2020.

Netto rente- og gebyrindtægter steg med t.kr. 12.420 i forhold til 2020 og udgør t.kr. 338.933.

For året som helhed udgør kursreguleringer på værdipapirer og valuta en gevinst på t.kr. 11.219 mod en gevinst på t.kr. 136 i 2020.

Nedskrivninger på udlån mv. udgør t.kr. 1.537, hvilket er t.kr. 11.291 lavere end i 2020. I de samlede nedskrivninger indgår Covid-19-reservation på kr. 21 mio. Årets samlede nedskrivninger udgør beskedne 0,03% af bankens udlån og garantier.

Udlån er faldet fra t.kr. 4.006.248 i 2020 til 3.783.681 i 2021. Det er et fald på t.kr. 222.567 eller 5,6 %. Garantier er i årets løb steget med t.kr. 159.634 til t.kr. 1.781.465.

GrønlandsBANKEN har ved udgangen af 2021 opgjort kapitalprocenten til 24,4 og det individuelle solvensbehov til 10,7%

Forventet udvikling 2022
Det forventes, at udlånet udvikler sig positivt frem mod udgangen af året. Indlånet forventes på niveau med ultimo 2021. Banken vil være påvirket negativt, hvis COVID-19-pandemien forværres eller forstærkes i betydeligt omfang.

De samlede basisindtægter forventes at stige i 2022, hvor særligt den forventede forøgede udlånsmængde, fuld effekt af negative renter på indlån og udvikling i bankens pensionsprodukter er de primære årsager.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes moderat højere end i 2021. Der forventes en mere afdæmpet udvikling i personaleomkostninger og på IT-området.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er tilfredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat på et lavt, men normaliseret niveau.

På baggrund af renteniveauet må der forventes tab på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

I selskabsmeddelelse nr. 01/2022 af 19. januar 2022 har banken udmeldt en forventning til resultatet før skat på kr. 120-140 mio. På baggrund af ovenstående fastholdes denne forventning. Den igangværende krise i Ukraine kan dog ved en eskalering påvirke kapitalmarkederne og bankens resultat.

Vedhæftede filer



Attachments

02.Årsrapport 2021_DK 549300EQF6IH6OIAYL40-2021-12-31-da