Investeringsforeningen StockRate Invest – Forløb af ordinær generalforsamling 2022


Investeringsforeningen StockRate Invest har dags dato afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med vedtægterne og den fremlagte dagsorden.

Årsrapporten for 2021 for investeringsforeningen blev forelagt og godkendt, og bestyrelsens forslag om udlodning på 6,40 kr. pr. andel i afdeling Globale Aktier Udloddende samt bestyrelsesmedlemmernes honorar blev vedtaget.

Bestyrelsesmedlemmerne Randi Bach Poulsen, Troels Gjerrild og Henrik Scharling, der alle var på valg, blev genvalgt.

Som revisor for investeringsforeningen blev Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til tlf. 38 14 66 00.

Med venlig hilsen
Invest Administration A/S

Niels Erik Eberhard
Direktør



Contact Data