Finansministeriet i Emiraterne indstiller F2-løsning til international pris



Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2022

Finansministeriet i Emiraterne indstiller F2-løsning til international pris


København, 22. marts 2022


Finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater har nomineret en F2-løsning til den globale WSIS pris i år 2022. Løsningen understøtter gældsinddrivelse, som finansministeriet varetager på vegne af staten.

WSIS står for “World Summit on the Information Society” og er en global platform, sponsoreret af United Nations. United Nations vedtog på generalforsamlingen i 2015, at WSIS skal fungere som platform med henblik på at udnytte informationsteknologi i forbindelse med implementeringen af de 17 verdensmål (Sustainable Development Goals).

Det er anden gang, at finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater indstiller en løsning til WSIS, som er leveret af cBrain. cBrain ser derfor nomineringen som en markant anerkendelse af cBrains arbejde og leverancer, og det understøtter cBrains videre muligheder i Emiraterne.

Samtidig glæder cBrain sig over, at nomineringen underbygger selskabets CSR strategi og arbejde med henblik på at understøtte United Nations 17 verdensmål.

cBrain fører en offensiv CSR strategi, med særlig fokus på bl.a. verdensmål nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. cBrain ser en digital understøttelse af arbejdet hos de offentlige myndigheder som afgørende for at udvikle stærke og transparente demokratiske institutioner, og det udgør et centralt element i cBrains internationale vækstplan.


Med venlig hilsen        

Per Tejs Knudsen, CEO






Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til

Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, ir@cbrain.com, +45 2594 4973

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr 2022-03 (WSIS nominering)