Resume af ordinær generalforsamling


Selskabsmeddelelse nr. 9 – 2022
København, den 27. april 2022



Resume af ordinær generalforsamling
På NTR Holding A/S’ ordinære generalforsamling onsdag den 27. april 2022 blev

  1. årsrapport for 2021 godkendt,
     
  2. forslaget om anvendelse af årets resultat, herunder at der udbetales et udbytte på DKK 33,00 pr. aktie a nominelt DKK 20, godkendt,
     
  3. vederlagsrapport for 2021 godkendt,
     
  4. vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2022 på DKK 200.000 til bestyrelsesformanden og DKK 100.000 til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer godkendt,
     
  5. direktion og bestyrelse meddelt decharge,
     
  6. bestyrelsen bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier efter erhvervelsen ikke må overstige 10% af selskabskapitalen,
     
  7. forslaget om nedsættelse af aktiekapitalen ved reduktion af den nominelle stykstørrelse af selskabets aktier fra DKK 20 til DKK 2 pr. aktie godkendt,
     
  8. Ole Steffensen, Anders Ørjan Jensen og Klaus Kjærulff genvalgt til bestyrelsen og
     
  9. EY Godkendt Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ole Steffensen som formand.


For yderligere information kontakt:
Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: om@ntr.dk, mobil: +45 30 66 96 30

Vedhæftet fil



Attachments

GF220427 Resume