Udstedelse af warrants


Selskabsmeddelelse nr. 9-2021/22
8. juli 2022

På InterMail A/S’ ekstraordinære generalforsamling den 2. juni 2022 traf generalforsamlingen beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at udstede op til i alt 100.000 stk. warrants til direktionen og udvalgte nøglemedarbejdere i InterMail A/S samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Bestyrelsen i InterMail A/S har dags dato besluttet at udnytte bemyndigelsen i pkt. 4D i InterMail A/S’ vedtægter og udstede i alt 100.000 stk. warrants til ti (10) udvalgte nøglemedarbejdere (hver en ”Warranthaver”). Udstedelsen af warrants sker som led i InterMail A/S’ langsigtede vækststrategi og for at understøtte en vederlæggelse, der varetager InterMail A/S’ og dets aktionærers interesser.

Hver tildelt warrant vil give ret til at tegne én (1) aktie i InterMail A/S a nominelt kr. 5 til en fast udnyttelsespris på kr. 12,40.

Hver Warranthaver kan tidligst udnytte eventuelt tildelte warrants i den/de periode(r), der begynder fire (4) år efter en tildeling og slutter syv (7) år efter en tildeling. Herefter bortfalder eventuelt uudnyttede warrants. Udnyttelsen af eventuelt tildelte warrants er betinget af fortsat ansættelse i selskabet, hvorfor retten til warrants bortfalder uden kompensation ved fratræden, såfremt Warranthaveren selv opsiger stillingen eller bliver opsagt af selskabet grundet misligholdelse af ansættelsesforholdet. Såfremt selskabet opsiger Warranthaveren, uden at dette skyldes dennes forhold, bevarer Warranthaveren retten til at udnytte warrants på de respektive udnyttelsestidspunkter, dog med de modifikationer som følger af, at Warranthaverne er omfattet af funktionærloven og aktieoptionslovens præceptive regler.

Detaljerede vilkår for de tildelte warrants, herunder vilkår for accelereret modning og udnyttelse samt justering af udnyttelseskurs, kan findes i InterMail A/S’ vedtægter på www.intermail.com under Investor relations > Selskabsledelse > Vedtægter.

Markedsværdi
Værdien (før korrektion for udvanding) af det maksimale antal warrants, som hver af Warranthaverne kan tildeles under warrantprogrammet, med udgangspunkt i udnyttelsesprisen på kr. 12,40 per aktie a nominelt kr. 5 under hensyntagen til aktiekursen og dividendepolitikken ved anvendelse af Black-Scholes-modellen. Den endelige beregning af markedsværdien pr. tildelingstidspunktet vil blive offentliggjort i InterMail A/S’ årsrapport.

Beregningen er foretaget på grundlag af en forventning om et fremtidig volatilitet og et risikofrit renteniveau, hvor renteniveauet er fastlagt ud fra danske statsobligationer med cirka samme løbetid som den forventede løbetid for hver tildeling.

Venlig hilsen
InterMail A/S

Yderligere oplysninger:

Anders Ertmann, CEO
Telefon: 36 86 33 21
E-mail: anders.ertmann@intermail.com

Nicolas Olivares, CFO
Telefon: 36 86 33 09
E-mail: nicolas.olivares@intermail.com

Vi hjælper med målrettet kommunikation, der skaber leads, salg og kundeloyalitet.

Vedhæftet fil



Attachments

9 - 8. juli 2022 - Udstedelse af warrants