Fynske Bank A/S nedjusterer forventningerne til årets resultat for 2022


Selskabsmeddelelse nr. 2022/09

Fynske Bank nedjusterer forventningerne for hele 2022 og forventer et resultat før skat i niveauet 25-35 mio. kr. mod tidligere udmeldte forventninger for 2022 i niveauet 40-50 mio. kr.

Nedjusteringen sker primært som følge af uroen på finansmarkederne, der påvirker bankens egenbeholdning af obligationer negativt. Bankens egenbeholdning er hovedsageligt placeret i korte obligationer.

Nettorente- og gebyrindtægter, samt nedskrivninger udvikler sig fortsat bedre end forventet.

Forventningerne til årsresultatet for 2022 er fortsat forbundet med stor usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til renteudviklingen og den deraf afledte kursregulering, samt udviklingen i nedskrivninger.

Fynske Banks periodemeddelelse for 3. kvartal offentliggøres som planlagt 17. november 2022.

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501


Med venlig hilsen

Fynske Bank A/S

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse 2022-09