Jyske Realkredits finansiering af prioritetslån


Til Nasdaq Copenhagen A/S                                1. november 2022
                                        Meddelelse nr. 122/2022

Jyske Realkredits finansiering af prioritetslån

I forlængelse af selskabsmeddelelse af 20. juni 2022 (Meddelelse nr. 72) og selskabsmeddelelse af 11. oktober 2022 (Meddelelse nr. 115) forventes Jyske Realkredit, at erhverve de prioritets- og ejendomslån i Handelsbanken og Stadshypotek AB, der opfylder de danske regler for realkreditfinansiering.

I den forbindelse planlægger Jyske Realkredit, at gennemføre auktioner torsdag den 3. november og fredag den 4. november for den del af de erhvervede prioritets- og ejendomslån som skal finansieres i Kapitalcenter B.

Udbudsmængde og obligationer fremgår af nedenstående tabel:

 ÅbnerLukkerTildelingPapirnavnISINBeløb mio.
Torsdag den 3. november10:0010:1510:201% JRK 1/4-2023 RODK00094107711100 mio.
 10:3010:4510:501% JRK 1/10-2023 RODK0009410938800 mio.
 11:0011:1511:201% JRK 1/4-2025 RODK00094111592100 mio.
 11:3011:4511:501% JRK 1/4-2026 RODK00094112332225 mio.
       
Fredag den 4. november10:0010:1510:201% JRK 1/7-2023 RODK00094108541000 mio.
 10:3010:4510:50Var% JRK 1/7-2023 RODK00093975723000 mio.
 11:0011:1511:201% JRK 1/1-2024 RODK00094110761575 mio.
 11:3011:4511:501% JRK 1/10-2027 RODK00094113161200 mio.

Auktionsvilkår fremgår af vedlagte bilag.

Eventuel henvendelse kan rettes til afdelingsdirektør Anders Lund Hansen tlf. 89 89 92 20 eller head of investor relations Christian Bech-Ravn tlf. 89 89 92 25.

Denne meddelelse vil også være tilgængelige på Jyske Realkredit hjemmeside på jyskerealkredit.dk.

Venlig hilsen
Jyske Realkredit

                                                                                                                                                                                              

Bilag - Auktionsvilkår

Auktionsprincipper
Jyske Realkredit udbyder obligationer til finansiering af de prioritets- og ejendomslån i Handelsbanken og Stadshypotek AB, der opfylder de danske regler for realkreditfinansiering.
.
Auktionsform
Auktionerne over obligationer i kapitalcenter B vil blive gennemført på Bloombergs auktionssystem.

Bud
Bud på obligationer afgives i form af mængde og kurs.

For obligationer med udløb inden for 14 måneder kan der bydes i kurser med tre decimalers nøjagtighed. For øvrige obligationer kan der bydes med to decimalers nøjagtighed.

Der kan bydes i enheder af 1.000.000 kr., og det er muligt at afgive flere bud i samme fondskode.

Tildeling
Alle bud over skæringskursen vil blive afregnet det fulde beløb til skæringsprisen. For bud på skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling. Alle bud under skæringsprisen vil ikke blive afregnet.

Alle gennemførte handler offentliggøres på Nasdaq Copenhagen.

Tildeling på auktionen vil ske hurtigst muligt, dog senest 5 minutter efter auktionen er lukket.

Valør
Alle obligationerne handles med almindelig handelsvalør. Valørdatoen vil være to bankdage efter auktionsdagen.

Rating
Alle auktionerede obligationer i kapitalcenter B er ratet AAA af S&P.

Forbehold vedrørende gennemførsel af auktionen
Hvis det mod forventning viser sig ikke at være teknisk muligt at gennemføre auktionen via Bloombergs auktionssystem, vil nærmere information om den praktiske gennemførelse tilgå markedet via en selskabsmeddelelse.

Andre vilkår
Jyske Realkredit er ikke forpligtet til at sælge den annoncerede udbudte mængde, og mængden kan ydermere ændres som følge af udbetalinger i auktionsperioden. Desuden kan hele eller dele af udbuddet udskydes til et senere tidspunkt.

Hvis det konstateres, at et salg må aflyses, meddeles dette straks herefter til markedet ved en selskabsmeddelelse.