Resultat for 3. kvartal 2022


Resultat for 3. kvartal 2022  

GrønlandsBANKENs resultat før skat lyder på kr. 65,2 mio. ved udgangen af september 2022, mod kr. 114,4 mio. i samme periode af 2021. Resultatet efter skat forrenter primo egenkapitalen efter udbytte med 7,2 % p.a.

Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgør tilfredsstillende kr. 113,9 mio. mod kr. 108,3 mio. året før.

Nettorente- og gebyrindtægter udgør kr. 255,2 mio. for de første 3 kvartaler af 2022 mod 249,1 i samme periode i 2021.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger udgør ved udgangen af 3. kvartal 2022 kr. 145,8 mio. mod kr. 144,8 mio. i samme periode i 2021.

Rentestigninger og generel markedsuro har bevirket, at kursreguleringer ved udgangen af september 2022 udgør et kurstab på kr. 45,7 mio. mod en kursgevinst på kr. 7,7 mio. i samme periode i 2021.

Nedskrivninger på udlån og garantier udgør beskedne kr. 3,0 mio. pr. 30. september 2022. Nedskrivninger og hensættelser i regnskabsperioden udgør 0,05 % af bankens samlede udlån og garantier.

Kapitalprocent på 22,7 og solvensbehov på 10,7 %.

I fondsbørsmeddelelse af den 19. oktober 2022 nedjusterede banken forventningerne til årets resultat før skat til kr. 90-120 mio. fra det i årsrapporten for 2021 tidligere estimerede interval på kr. 120-140 mio. De justerede forventninger fastholdes.  

Vedhæftet fil



Attachments

17.Kvartalsrapport Q3 2022_DK