Resultater i 3. kvt. 2022 påvirket af markedsudviklingen.


Selskabsmeddelelse nr. 21-2022

2. november 2022

North Media CEO Lasse Brodt siger om udviklingen:
”Vi har i 3. kvartal set en effekt af stigende inflation og lavere aktivitet, især i efterspørgslen i FK Distribution, mens driftsresultatet, ligesom i de foregående kvartaler, primært var påvirket af højere løn til omdelere og vækstinitiativer. Vores fokus på langsigtet værdiskabelse og på at have et stærkt kapitalberedskab giver os muligheden for at fortsætte den strategiske udvikling af vores forretninger selv under volatile vilkår og udnytte de muligheder i markedet, der måtte opstå.”   
        
Finansielle nøgletal:

DKK mio.3. kvartal3. kvartal år til dato 
 2022202120222021
Omsætning228,0246,4736,2748,0
EBIT29,155,6129,2187,4
Overskudsgrad12,8%22,6%17,5%25,1%
Afkast på værdipapirer-18,714,6-229,376,8
Pengestrømme fra driften30,059,9123,2126,5
Frie pengestrømme26,358,0119,5132,2

 

Udviklingen i 3. kvartal 2022 påvirket af markedsudviklingen

Resultaterne for 3. kvartal var påvirket af stigende inflation og lavere aktivitet i dele af samfundet. Særligt i september sås en effekt med både lavere volumener i Last Mile, som var drevet af papirprisstigninger på op mod 100% hos kunderne, og et fald i det samlede marked for jobannoncer. I forretningsområdet Last Mile (FK Distribution) faldt omsætningen 9,8%, på trods af 22% vækst i den digitale tilbudsportal ’Minetilbud’. Digital Services leverede vækst på 6%, drevet af Ofir og BoligPortal, som endnu engang satte rekord for omsætning i et kvartal. Faldet i driftsresultat og overskudsgrad var fortsat drevet af højere løn og afregninger til vores mere end 10.000 omdelere i Last Mile og omkostninger til vækstinitiativer i Digital Services, inkl. købet af Boligmanager i februar 2022.

Resultater år til dato præget af 3. kvartal 2022
Efter at North Media leverede et 1. halvår 2022 som forventet, var resultaterne år til dato påvirket af udviklingen i 3. kvartal. Faldet i omsætningen skyldtes primært en nedgang på 4% i Last Mile (FK Distribution), mens Digital Services havde vækst på 12.8%.

Koncernens forventninger til 2022 nedjusteret

Koncernens forventninger til 2022 blev nedjusteret jf. selskabsmeddelelse nr. 20 af 2. november 2022, og omsætningen forventes nu at blive 995-1.010 mio. kr. EBIT-resultatet forventes at blive 190-200 mio. kr.

Yderligere oplysninger:
CEO Lasse Brodt, telefon +45 20 24 32 92
CFO Kåre Wigh, telefon +45 25 65 21 45

Direktionen præsenterer rapporten ved en telekonference på engelsk den 3. november 2022 kl. 13:00. Tilmelding via https://north-media.eventcdn.net/events/2022q3, hvor telekonferencen kan følges live. Direktionen præsenterer rapporten på dansk på HC Andersen Capitals platform den 3. november 2022 kl. 15:00 (tilmelding via https://hca.videosync.fi/north-media-praesentation-q3-2022-3-nov.)

 

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution er Danmarks førende distributør af tilbuds -og ugeaviser, driver den digitale platform minetilbud og leverer logistikydelser. Digital Services: 3 virksomheder med potentiale for tocifret vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste jobunivers. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.

 

Vedhæftede filer



Attachments

Delårsrapport 3. kvt. 2022 NORTHM-2022-09-30-da