Resultatforventning 2023


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                  


Silkeborg, den 21. december 2022
Fondsbørsmeddelelse nr. 14 / 2022

Vedr.:            Resultatforventning 2023.

Den forretningsmæssige udvikling i selskabets segmenter (Fodbold, Ejendomme samt Hotel & Konference) forventes i 2023 at fortsætte i samme trend som 2022, dog korrigeret for en række engangsposter i 2022 i forbindelse med hhv. transferrekord på salg af immaterielle rettigheder, kvalifikation til Europæisk Gruppespil (UEFA Conference League) og kursgevinst ved konvertering af realkreditlån. 

Med dette udgangspunkt forventer ledelsen et resultat for 2023, før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat, i intervallet 0–10 mio. kr. 

Koncernens resultatforventning er fortsat behæftet med usikkerhed grundet koncernens naturlige eksponering mod sportslige resultater. Resultatforventningen er baseret på, at koncernens fodboldhold deltager i 3F Superligaen i sæsonen 2023/24.

De væsentligste usikkerhedsmomenter knytter sig til nettoomsætningen, herunder størrelsen af tv- og entréindtægter, indtægter ved sponsor- og samarbejdsaftaler samt transferaktivitet. I lighed med hidtidig praksis indgå der ikke væsentlige transferindtægter i førnævnte forventning.

Fsva. selskabets ejendomssegment er det ledelsens forventning at der ikke vil være tomgang af væsentlig karakter. Ved indgangen til 2023 er selskabets ejendomsportefølje fuldt udlejet.

Det er ledelsens opfattelse, at der er skabt en forretningsmodel med et betydeligt potentiale med baggrund i en slagkraftig og velkonsolideret koncern med aktivitetsområderne investering i og udvikling af ejendomme, hotel- og konferenceaktivitet samt professionel fodbold.

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til undertegnede.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent Madsen                        Claus Christensen
Adm. direktør                      Økonomidirektør

Vedhæftet fil



Attachments

14. Resultat forventning 2023 (20221221)