Præcisering af forventningerne til 2022 og udmelding om forventninger til 2023


Bestyrelsen har gennemgået det foreløbigt ureviderede regnskab for 2022, og har på den baggrund besluttet at udsende denne orientering om det forventede resultat for 2022 og forventninger til 2023.

I selskabsmeddelelse af 17 november 2022 (14/22) meddelte selskabet, at baseret på resultatet efter oktober 2022 samt grundet foreløbige indikationer om at selskabets ejendomme skulle dagsværdireguleres med DKK 8.4 mio. i Q4 2022, forventede selskabet at resultatet for 2022 markant ville overgå tidligere udmeldte forventninger om, at forrente egenkapitalen med 10-15%.

Et nedkølet ejendomsmarked i Q4 2022 er den primære årsag til, at den endelige dagsværdiopgørelse af selskabets ejendomme udviste en mere beskeden regulering i Q4 2022 på DKK 0.2 mio.  

Resultat efter skat for 2022 forventes at blive i niveauet DKK 28 mio., inklusive en aktivering af skatteaktiv på DKK 2,5 mio. samt en samlet dagsværdiregulering af selskabets ejendomme på i alt DKK 6.8 mio.

Selskabets egenkapital ultimo 2022 forventes i niveauet DKK 183 mio. svarende til en egenkapitalforrentning på 16,2% for 2022 samt en indre værdi ultimo perioden på 3,82 (Udvandet indre værdi 3,56).

Selskabets havde ultimo 2022 investeret DKK 272,8 mio. fordelt med DKK 165,1 mio. i ejendomme, DKK 74,2 mio. i kreditobligationer og DKK 33,5 mio. i kapitalandele.

Forventninger til 2023:
Selskabets forventer i 2023 at forrente egenkapitalen med 10-15%.

Selskabets langsigtede målsætning er uændret at forrente egenkapitalen med gennemsnitligt 10-15% årligt, baseret på selskabets investeringer i ejendomme, obligationer og kapitalandele. Afkastet vil variere fra år til år, da der vil være udsving i selskabernes værdi samt årlige reguleringer på ejendommene.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Kontakt:
Evt. henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til CEO Michael Hove på telefon 28 12 66 09.

Om SIG:
SIG er noteret på Nasdaq Copenhagens hovedbørs, og ejes af ca. 1900 aktionærer. Selskabet investerer i ejendomme, kreditobligationer samt kapitalandele. Selskabet har en aktiv tilgang til alle sine investeringer, som er nøje udvalgt efter en grunding screening, investeringsindstilling og endelig godkendelse i bestyrelsen. Ledelsen/bestyrelsen foretager løbende en aktiv allokering af sin egenkapital ift. ønsket om en risikospredning både i aktivklasser samt indenfor den enkelte aktivklasse.

Selskabets målsætning er at forrente egenkapitalen med gennemsnitligt 10-15% årligt, baseret på selskabets investeringer i ejendomme, kreditobligationer og kapitalandele. Afkastet vil variere fra år til år, da der vil være udsving i selskabernes værdi samt årlige reguleringer på ejendommene.

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse 1_2023_Præcisering af forventningerne til 2022 og udmelding om forventninger til 2023