GrønlandsBANKENs Årsrapport 2022


Vækst i forretningsomfanget
GrønlandsBANKEN opnåede i 2022 et resultat på kr. 109,1 mio. før skat mod kr. 158,9 mio. i 2021. Resultatet er indenfor den reviderede guidance i oktober 2022 om et resultat på kr. 90 til 120 mio.  

Primo egenkapitalforrentningen efter udbytte og før skat blev på 9,0 % p.a. mod 13,9 % i 2021.

For 2022 indstilles til generalforsamlingen at udbyttebetalingen bliver kr. 20 pr. aktie.

Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgør kr. 153,0 mio. i 2022 mod kr. 149,2 mio. i 2021.

Netto rente- og gebyrindtægter steg med t.kr. 12.552 i forhold til 2021 og udgør t.kr. 351.485.

For året som helhed udgør kursreguleringer på værdipapirer og valuta et tab på t.kr. 39.356 mod en gevinst på t.kr.11.219 i 2021.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2022 t.kr. 4.523, hvilket er t.kr. 2.986 højere i forhold til 2021. 

Udlån er i 2022 vokset med 15,1% eller t.kr. 569.904 til t.kr. 4.353.585. Garantier er i årets løb samtidig vokset med t.kr. 152.660 til t.kr. 1.934.125.

GrønlandsBANKEN har ved udgangen af 2022 opgjort kapitalprocenten til 23,6 og det individuelle solvensbehov til 11,1%

Forventet udvikling 2023
Grønland er fortsat ikke markant ramt af stigende inflation, og på trods af, at inflationen givet kan stige i 2023, så forventer vi fortsat en gunstig udvikling i bankforretningen. Sammenholdt med tilbagevenden til positive renter forventer banken en forbedret basisdrift i 2023.

På denne baggrund forventes udlånet at udvikle sig positivt i 2023, men med en væsentligt lavere vækst end i 2022. Indlånet forventes på niveau med 2022.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes på et højere niveau end i 2022. Der forventes enkelte opnormeringer på personaleområdet. På administrationsomkostninger forventes også en stigning primært på IT-området og efteruddannelse af medarbejdere.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursreguleringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation, stigende renter og konjunkturusikkerhed for 2023 vurderes at være adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2023 er herefter kr. 130-170 mio. Forventningen svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse af 15. december 2022.


Vedhæftede filer



Attachments

01.Årsrapport 2022_DK 01.Årsrapport 2022_DK