TCM Group A/S: Kvartalsrapport Q1 2023


SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 166/2023

        Tvis, 16. maj 2023

Kvartalsrapport Q1 2023 (1. januar – 31. marts)
(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2022)


Omsætningen udviste stor stabilitet i et udfordret marked, men indtjeningen var negativt påvirket af mix effekter, højere driftsomkostninger og omkostninger til forhandler omstrukturering. Omsætningsforventning fastholdes, mens EBIT-forventning justeres.


CEO Torben Paulin:
"Vi er tilfredse med at salget udviste stor stabilitet i 1. kvartal på trods af udfordrende markedsforhold. Forbrugerefterspørgslen fortsatte den svage tendens fra andet halvår af 2022, men på grund af TCM's stærke position i B2B og salgsprisstigningerne gennemført i 2022, var salget stort set uændret faldende med kun 3% i 1. kvartal sammenlignet med 1. kvartal sidste år.

Vores flagskibs brand, Svane Køkkenet, forsvarede med succes sin markedsposition i Danmark med uændret salg i et generelt negativt marked, mens både private labelforretningen og salget i e-handelskanalen viste gode vækstrater. I Norge fortsatte den stærke udvikling med en salgsvækst på 4,4% målt i lokal valuta.

På trods af de salgsprisstigninger der er gennemført de seneste 12 måneder, var bruttomarginen i kvartalet negativt påvirket salgsmix effekter fra en stigende andel af B2B-salg med lavere margin, sammenlignet med 1. kvartal sidste år. Derudover udvandede stigende råvarepriser og stigninger i prisen på komponenter også marginen. Samlet steg de direkte inputomkostninger med mere end 10% sammenlignet med 1. kvartal sidste år. Desuden påvirkede væsentligt højere energi- og fragtomkostninger bruttoresultatet negativt. Endvidere blev salgs- og administrations omkostninger i kvartalet negativt påvirket af DKK 3,0 millioner i omkostninger til omstruktureringer af en række butikker.

I løbet af 1. kvartal af 2023, og i lighed med de to foregående kvartaler, fortsatte TCM omstruktureringen af organisationen for at afspejle udviklingen i forbrugerefterspørgslen. Således blev arbejdsstyrken i både produktions- og stabsfunktioner reduceret med i alt 35 årsværk i kvartalet. Reduktionerne, som forventes at have fuld effekt fra 3. kvartal 2023, medførte en engangsomkostning på DKK 1,7 millioner.

Vi fastholder vores forventning til helårsomsætningen, men vi justerer forventningen til justeret EBIT: Helårs omsætningen forventes stadig i intervallet DKK 950 – 1.050 millioner (uændret), mens vi nu forventer et justeret EBIT i intervallet DKK 60-90 millioner (tidligere: DKK 70-100 millioner).”


Finansielle nøgletal 1. kvartal 2023

  • Omsætning DKK 273,6 millioner (DKK 281,4 millioner) svarende til et omsætningsfald på 2,8%.
  • Justeret EBITDA DKK 17,9 millioner (DKK 30,3 millioner). Justeret EBITDA margin var 6,6% (10,8%).
  • Justeret EBIT faldt med DKK 12,9 millioner til DKK 13,1 millioner (DKK 26,0 millioner). Justeret EBIT-margin var 4,8% (9,3%).
  • Engangsposter havde en samlet negativ indvirkning på DKK 1,7 millioner (DKK 5,4 million). Engangsposter inkluderede omkostninger relateret til organisations omstrukturering.
  • EBIT faldt DKK 9,2 millioner til DKK 11,4 millioner (DKK 20,6 millioner) svarende til en EBIT-margin på 4,1% (7,3%).
  • Periodens resultat faldt med DKK 11,2 millioner til DKK 5,4 millioner (DKK 16,6 millioner).
  • Frie pengestrømme var DKK -35,0 millioner (DKK -32,9 millioner).
  • Cash conversion ratio var 68,2% (60,5%).
  • Finansielle forventninger for helåret er en omsætning i niveauet DKK 950-1.050 millioner og justeret EBIT i niveauet DKK 60-90 millioner.

For yderligere information:
Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64
Thomas Hjannung, CFO TCM Group A/S, +45 97 43 52 00
IR Kontakt: ir@tcmgroup.dk


Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkken og Nettoline. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 140 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vedhæftede filer



Attachments

166. Kvartalsrapport Q1 2023 Q1 2023 interim report - DK