Coloplast A/S - Selskabsmeddelse nr. 04/2023 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2022/2023


9M 2022/23
Delårsrapport, 9M 2022/23
1. oktober 2022 – 30. juni 2023

Coloplast leverede en organisk vækst på 8% og en overskudsgrad på 28% i tredje kvartal1). Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 4% til 6.108 mio. kr.

  • Den organiske vækst pr. forretningsområde var 8% i Stomi, 9% i Kontinens, 9% i Stemme og Respiratorisk pleje, 4% i Hud- og Sårpleje (5% i Sårpleje) og 7% i Urologi.
  • Fortsat godt momentum på tværs af regionerne i den kroniske forretning. Den kinesiske stomiforretning vækstede tocifret grundet en lav baseline sidste år og fuldt normaliseret hospitalsadgang og procedurebetinget volumen. Stærkt kvartal i Kontinens med solidt bidrag fra alle produktkategorier, herunder opsamlingsprodukter, hvor restordrerne er afviklet.
  • Fortsat solidt momentum i Stemme og Respiratorisk pleje drevet af både laryngektomi- og trakeostomiforretningen.
  • Væksten i Sårpleje var drevet af tocifret vækst i Kina på baggrund af en lav baseline og normaliseret hospitalsaktivitet. Godt underliggende momentum i Europa, trods fortsat påvirkning fra restordrer, som forventet.
  • Fortsat godt momentum i Urologi med bredt baseret vækst, på baggrund af en høj baseline i 3. kvartal sidste år.
  • Driftsresultatet (EBIT)1) var 1.686 mio. kr., svarende til et fald på 4% i forhold til sidste år. Overskudsgraden1,2) var 28% mod 30% sidste år som følge af især inflationspåvirkede inputomkostninger. Indvirkningen fra valutaer i kvartalet var negativ.
  • Særlige poster udgjorde en indtægt på 28 mio. kr. Dette inkluderer en tilbageførsel af 244 mio. kr. relateret til Atos Medicals overholdelse af faktureringsreglerne i USA, hvilket reducere den resterende hensættelse til 90 mio. kr. Herudover blev der foretaget en yderligere og endelig hensættelse på 200 mio. kr. relateret til ”multidistrict litigation” (MDL) sagerne i USA, som omhandler produktansvar i forbindelse med brug af transvaginale net. Med denne hensættelse anser Coloplast nu MDL-komplekset for afsluttet. Atos integrationsomkostninger udgjorde 16 mio. kr. i 3. kvartal.

En organisk vækst på 8% og en overskudsgrad på 28% i de første ni måneder af 2022/231). Den rapporterede omsætning målt i danske kroner voksede 11% til 18.274 mio. kr.

  • Den organiske vækst pr. forretningsområde var 7% i Stomi, 7% i Kontinens, 9% i Stemme og Respiratorisk pleje (5 måneder), 6% i Hud- og Sårpleje (4% i Sårpleje) og 11% i Urologi.
  • Driftsresultatet (EBIT)1) var 5.131 mio. kr., svarende til en stigning på 1% i forhold til sidste år. Overskudsgraden1,2) var 28% mod 31% sidste år som følge af inflationspåvirkede inputomkostninger og stigende driftsomkostninger som følge af øgede kommercielle aktiviteter og 159 mio. kr. i afskrivninger relateret til opkøbet af Atos Medical.
  • Afkastet af den investerede kapital efter skat før særlige poster var 19% mod 26% sidste år, hvilket bl.a. skyldes den negative effekt af opkøbet af Atos Medical.

Den 7. juli 2023 offentliggjorde Coloplast opkøbet af Kerecis og hævede som følge deraf den langsigtede vækstforventning til 8-10%, fra tidligere 7-9%. Den langsigtede forventning til overskudsgraden fastholdes på over 30% efter 2024/253)

  • Kerecis er en innovativ, hurtigt-voksende virksomhed med en minimalt bearbejdet og klinisk differentieret teknologisk platform baseret på fiskeskind og en stærk kommerciel tilstedeværelse i USA. Opkøbet af Kerecis giver Coloplast adgang til det hurtigt-voksende, USA-centrerede ’biologics’ sårplejesegment og tilføjer en langsigtet vækstforretning med et stærkt potentiale for at øge lønsomheden, velpositioneret for langsigtet værdiskabelse.
  • Kerecis forventes at bidrage med ca. 1 procentpoint til den organiske vækst fra og med 2024/25, med kortvarig udvanding af overskudsgraden.
  • Ca. 99% af Kerecis’ aktionærer har forpligtet sig til at sælge deres aktier til Coloplast og transaktionen forventes fortsat gennemført i 4. kvartal 2022/23. Opkøbet finansieres via en forhøjelse af aktiekapitalen, der forventes gennemført i 4. kvartal 2022/23.

Finansielle forventninger til regnskabsåret 2022/23

  • Den organiske omsætningsvækst forventes stadig at være ca. 8%. Den rapporterede vækst forventes stadig at være 8-9%.
  • Den rapporterede overskudsgrad før særlige poster1) forventes stadig at være 28-29%, med uændrede antagelser.
  • Anlægsinvesteringer forventes nu at udgøre ca. 1,3 mia. kr. Den effektive skattesats forventes stadig at blive ca. 21%.

”Vi leverer et solidt tredje kvartal med 8% organisk vækst og en overskudsgrad på 28%, hvilket er på linje med vores finansielle forventninger. Vi bliver ved med at tage markedsandele på tværs af vores forretningsområder og regioner. I Kina leverede vores stomi- og sårplejeforretninger tocifret vækst i kvartalet, hvilket gør mig meget optimistisk omkring vores langsigtede vækstudsigter i dette vigtige marked. Derudover købte vi i starten af juli Kerecis, og vi glæder os til at begynde at arbejde sammen med vores nye kolleger, når opkøbet officielt er gennemført i fjerde kvartal,” siger adm. direktør Kristian Villumsen.

1) Før indtægt fra særlige poster på 28 mio. kr. i 3. kvartal 2022/23 og før omkostninger fra særlige poster på 5 mio. kr. i de første ni måneder af 2022/23. Omkostninger til særlige poster forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. i regnskabsåret 2022/23, hvoraf en indtægt på 244 mio. kr. som følge af tilbageførsel af en hensættelse vedrørende Atos Medicals fakturering, 200 mio. kr. relateret til sagerne i USA vedrørende produktansvar i forbindelse med brug af transvaginale net, ca. 50 mio. kr. relateret til integrationen af Atos Medical, samt ca. 50 mio. kr. i transaktionsomkostninger ifm. opkøbet af Kerecis.
2) Før omkostninger til særlige poster på 20 mio. kr. i 3. kvartal 2021/22 og 435 mio. kr. i de første ni måneder af 2021/22.
3) For så vidt angår den resterende periode i Strive25-strategien, der løber indtil slutningen af 2024/25, forventes overskudsgraden nu at forblive under 30% under antagelse af en udvanding på ca. 100 basispoint pr. år fra Kerecis (inklusive afskrivninger vedrørende købsprisallokering).

Telekonference

Afholdes den 17. august 2023 kl. 10.30 dansk tid og forventes at vare ca. en time.
Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du registrere dig på forhånd ved at klikke på følgende link, hvorefter du modtager en e-mail med telefonnummeret til telekonferencen. Registrér dig her
Tilgå telekonferencen direkte her: Telekonference 9M 2022/23


  

For yderligere information, kontakt venligst

Investorer og analytikere
Anders Lonning-Skovgaard
Koncerndirektør, CFO
Tlf. 4911 1111

Aleksandra Dimovska
Senior Director, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 2458
E-mail: dkadim@coloplast.com

Kristine Husted Munk
Senior Manager, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 3266
E-mail: dkkhu@coloplast.com

Presse og medier
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager
Tlf. 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com

Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR Nr. 69749917

Hjemmeside
www.coloplast.com

 

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med yderst personlige og private lidelser. Ved at arbejde tæt sammen med brugerne af vores produkter udvikler vi løsninger, der opfylder deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Vores forretningsområder omfatter Stomi, Kontinens, Hud- og Sårpleje, Urologi og Stemme og Respiratorisk pleje. Vi er en global virksomhed med over 14.700 ansatte.

Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2023-08.

Alle rettigheder forbeholdes. Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Vedhæftet fil



Attachments

04_2023_9M_2022-23_Regnskabsmeddelelse