Bestyrelsen har behandlet og godkendt halvårsrapporten for 2023


Udvikling i 1. halvår 2023 Solen har skinnet på 1. halvår og det ser ud som om risikoaversionen i kapitalmarkederne er forsvundet eller som minimum forsvundet for en stund. Det har været medvirkende til, at de finansielle markeder er steget pænt i 1. halvår, især drevet af aktiemarkederne og de stigende renter og forsat høj inflation har ikke kunnet overskygge forventninger til pæne afkast på aktiemar-kederne.

På rentesiden ser vi nu et højere renteniveau, der for låntagere med variabelt forrentede lån kan blive en udfordring. For investorer i obligationer ses der nu muligheder for højere afkast om end det også har givet kurstab i takt med rentestigningerne.

Handelsinvest oplevede i første halvår indløsninger på netto 3,5 mia.kr. og skyldes hovedsagelig, at investorer har tilvalgt nye produkter hos hoveddistributøren Jyske Bank A/S.

Samlet har vi i årets første 6 måneder opnået et overskud på 1.049 mio.kr. mod et underskud på 3.890 mio.kr. i samme periode sidste år. 

Den samlede formue udgør nu 15.555 mio.kr. mod en formue på 18.468 mio.kr. ultimo 2022.


Rapporten kan læses i vedhæftede fil eller kan downloades på foreningens hjemmeside.

                     
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Administrerende direktør Henrik Kragh, tlf. nr. 9992 0130.


Med venlig hilsen

Henrik Kragh

Administrerende direktør

 

Vedhæftet fil



Attachments

Halvårsrapport 2023 all Nasdaq